Home Eurovision Song Contest Review: Italien | Mahmood – Soldi

Review: Italien | Mahmood – Soldi

Foto: EBU

Alessandro Mahmoud eller bare ‘Mahmood’ blev født i 1992 af en italiensk mor og egyptisk far. Som sangskriver har Madmooud skrevet for flere store navne, bl.a. Marco Mengoni, som repræsenterede Italien i 2013.

Soldi‘ (Money) er skrevet af Mahmood selv sammen med Dardust og Charlie Charles.

GEE-Panelets dom


Opdateret 18.05.2019 pga. fejl

Simon

Den her har jeg haft et godt øje til, lige siden den blev offentliggjort. Den har ligget på YouTube længe nu og har klart de fleste views, og Mahmood er både edgy og har karisma nok til at komme op i toppen. Italien leverer generelt bidrag på højt niveau, og Soldi er ramt helt perfekt for mig ved både at være moderne i sin sound og lækkert produceret, samtidig med at det italienske sprog bare har en lækkerhed over sig i en sangtekst. Jeg vil virkelig gerne til Rom i 2020, og jeg håber på at den her skal være med til at blande sig helt i toppen i afstemningen, for det synes jeg virkelig den fortjener.

Mads

Italien er igen højt hos bookmakerne, jeg er bare ikke “soldt” i år.

Kevin

Sikker stemme, men en sang der stikker i forskellige retninger. der mangler forløsning.

Clara

Jeg absolut ELSKER årets italienske bidrag. Jeg synes det er fantastisk sammenhængende og Mahmoud er en fantastisk frontfigur. Jeg synes det musikalske udtryk er perfekt underspillet og at noget af teksten foregår på arabisk går også lige i hjertet på mig. Jeg håber at nummeret gør sig godt live, for med en førsteplads i den danske fanklubs afstemning, kunne jeg godt forestille mig, at årets italienske bidrag ville hive masser af stemmer hjem, ikke mindst fra Danmark.

Sonny

Italien har ikke en klassisk grand prix sang med i år, og tak for det. . Jeg er FULDSTÆNDIG vild med det her nummer og absolut en af mine topfavoritten i år. Super grove, spænende vokal og spændende performer. Stilen og genren klæder Italien, og håber virkelig den kommer langt.

Silje

ELSKER! Jeg håber så meget, at Mahmood vinder Eurovision i år. Jeg synes, at Soldi er så fed, og den sang fra årets esc, jeg har hørt flest gange. Den er en vinder værdig i mine øjne (ører?)

Mette

Italiens San Remo-festival er altid garant for bidrag af høj kvalitet. I år er ingen undtagelse.

Selvom jeg ikke selv er fan af genren, så kan jeg godt forstå, hvorfor folk har det italienske bidrag så højt. Der er ingen andre sange, som ”Soldi” og Mahmood oser bare autencitet og karisma.

Sidste år sluttede Italien højt med et bidrag, der i min verden havde en mere begrænset appel end ’Soldi’, så jeg tror Italien godt kan begynde at drømme om Top 5 eller i alt fald Top 10

Translate »
Exit mobile version