Monday, February 24, 2025

Review: Malta | Michela – Chameleon

I januar vandt den kun 17-årige Michela Pace maltesisk X Factor og dermed retten til at repræsentere Malta i Tel Aviv. Senere blev det offentliggjort at Michela skal optræde i Tel Aviv med ‘Chameleon’.

Sangen er skrevet af Joacim Perrson, Paula Winger, Borislav Milano og Johan Alkanas.

GEE-panelets dom

Panelets point

Clara

Jeg kan faktisk bedre og bedre lide årets nummer fra Malta jo flere gange jeg hører det. Og hvis man skal tro på bookmakere, Youtube-forudsigelser osv., så kommer Malta til at blande sig helt i toppen i årets felt. Jeg synes at nummeret er super genkendeligt, og det skulle ikke undre mig om Malta er med i opløbet om som minimum en top ti placering.

Sonny

Groovy nummer og catchy omkvæd. Lidt skæv og anderledes sang i grand prix sammenhæng. Jeg synes det fungerer, men ved ikke om hun kan performe nummeret. Stemmen har hun, men er ikke just et fyrværkeri på scenen ??

Silje

Popsangene i år, altså – omg! Malta, Cypern, Azerbaijan, og så videre og så videre og så videre, gør det bare så godt. Michela’s “Chameleon” kunne snildt være et verdenshit, hvis den var sunget af Dua Lipa eller Ariana Grande. Den fortjener ligeså stor opmærksomhed! I kender Salvador’s “fast food music”-udtryk, og hvis “Chameleon” er fast food music, så er det godt nok af allerhøjeste kvalitet muligt. Den er så velproduceret, og den 18-årige maltesiske X Factor-vinder gør det så godt. Go Malta! Den her tror jeg Europa bliver vilde med.

Michael

Et godt nummer der virker for mig, hun har en rigtigt god vokal der er nem at genkende. Alt i alt et godt popnummer.

Kevin

Finaleplads! God stemme og vi har en fest med en meget radiovenlige musik. Sangen kommer op at flyve.

Simon

Den lille middelhavsø vil ikke stå tilbage for Cypern og Schweiz, så de kommer sørme også med en moderne popsang i dancehall-beat. Fin opbygning til noget stort i verset, omkvædet er bare lidt mærkeligt og kommer ikke op i højderne som de andre tilsvarende bidrag. Og teksten ”Karma Chameleon”…. har vi ikke hørt det et sted før? Jeg tror dog på den i finalen, med mindre Schweiz stjæler alle dens stemmer.

Mette

Stor og moden stemme fra den kun 17-årige sangerinde. Efter at have hørt hende’ synge ‘Shallow’ i X Factor havde jeg måske håbet på, at man havde givet hende en sang, som på samme måde viste hendes vokale evner.

‘Karma Charmeleon’ er en fin sang, dog har jeg lidt svært ved at forlige mig med omkvædet. Versene bygger så fint op til noget, som aldrig rigtig bliver forløst.

Hun vil dog uden tvivl appellere til den yngre del af seerne og repræsenterer en genre, der ikke er så mange bud på i denne semifinale.

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

Fra Eurovision-hitmager til solist på Grand Prix-scenen: Maria Matheas musikalske rejse

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...

Dansk-svenske hitmagere og X Factor-erfaring: Mariya klar til at indtage DMGP-scenen

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...

Tvillingerne i VÆB ror det islandske flag til Basel

Lørdag aften var der finale i Söngvakeppnin, som er...

Melodifestivalen 2025: Resultatet af delfinale 4 i Malmø

Lørdag aften den 22. februar 2025 afholdt SVT årets...

Adel the Second: Fra klaveret derhjemme til Danmarks største musikscene

Den 1. marts 2025 skal Danmark finde sit Eurovision...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »