Review: Miki – La Venda | Spanien

Foto: EBU

Miki Nuñez er 23 år og singer/songwriter fra Terrassa (Barcelona). Han har taget guitar og pianoundervisning, ligesom han også har studeret Administration og Ledelse.

Før konkurrencen var Miki sanger i coverbandet ‘Dalton Bang’, som han har turneret med i det meste af Catalonien.

Det er forsangeren fra det populære catalanske band ‘La Pegatina’, Adrià Salas, som har skrevet Miki’s Eurovision-bidrag La Venda (The blindfold).

GEE-Panelets dom

Opdateret 18.05.2019 pga. fejl

Clara

Jeg synes at dette års spanske bidrag er super fedt. Miki er en super charmerende solist og jeg er meget overbevist om, at publikum kommer til at blive helt vilde med udtrykket i nummeret, der er super sommerligt og ligetil. Jeg tror Spanien kommer til at klare sig godt i årets felt, fordi det kommer til at skille sig rigtig meget ud i et felt med en masse ballader.

Kevin

Vi har en fest fra start, der henleder tankerne på Karneval i Rio. Helstøbt, kunne være Spaniens tur til at vinde.

Silje

Glad festsang fra det spanske, som nok skal få arenaen til at danse og feste! Den er virkelig sjov og skøn!

Mads

Spanien er bare Spanien…

Mette

En uptempo sommerhit a la ‘Despacito’ med et omkvæd, der kan synges med på.

Jeg er personligt kørt lidt træt i ‘La Venda’ , men seerne, som oplever den for første gang, vil måske drømme om sandstrande, farverige drinks, pubcrawl osv. – og belønne Spanien med stemmer.

Simon

Så er der rendyrket spansk fiesta, og jeg ELSKER det! Miki er sød og charmerende, og i et felt med mange alvorlige sange og ballader er der virkelig bare dømt sol og sommer på stranden, hvilket er meget passende i Tel Aviv. Der er ikke så meget at tænke over mht. tekst og budskab, det eneste man skal være i stand til er at skråle ”La venda ya cayoooo!” i omkvædet, og det er jeg sikker på at mange i Europa gerne vil. Det er klart, at man nok synes det her er for letbenet hvis man hellere vil have BDSM-techno á la Island eller performance art á la Portugal, men for sådan et popøre som mig går La Venda lige ind og trykker på alle de rigtige knapper. Og jeg skal helt sikkert skråle med i arenaen, ligesom jeg gjorde det da jeg så ham i Amsterdam!

Sonny

Fra jeg hørte nummeret første gang har jeg trukket på smilebåndet . Jeg tror ikke Spanien vinden, MEN de vil sørge for en fest og er sikker på at der ikke er nogen der ikke har trukket på smilebåndet samt blevet i godt humør efter deres bidrag i år.

Translate »
Exit mobile version