Review: S!sters – Sister|Tyskland

S!sters er en duo, der består af Carlotta Truman og Laurita Kästel. Duoen stiller op for Tyskland i år med en sang, der blandt andre er skrevet og komponeret af Thomas Stengaard.

Clara

Årets tyske bidrag er skrevet af en dansk sangskriver, som også var sangskriver på sidste års tyske bidrag. Dog synes jeg, at dette nummer slet ikke har samme inderlighed og melodiske kvalitet som Michael Schulte sidste år. Selvom de to sangerinder af mange blev omtalt som de stærkeste solister i den tyske finale, så synes jeg at nummeret måske mangler noget før jeg bliver helt revet med.

Mette

Igen har tyskerne haft dansk indflydelse i deres nationale udvælgelse. Thomas Stengaard, som også var med til at skrive ‘Only Teardrops’ og sidste års 4’er ’You Let me walk alone’, har været med til at skrive ‘Sister’ til duoen, som kalder sig S!sters.
Jeg synes personligt, det er et supergodt nummer og en melodi, der bare sidder fast. Men når det er sagt, så har jeg svært ved at se det lykkes på scenen i Tel Aviv, ligesom de 2 sangerinder kunne havde mere udstråling og personlighed.

Kevin

En sang der ikke kommer op at flyve. Den går lidt i hak og det er svært at finde ud af hvad, de vil med sangen. Lidt dyster af en uransagelig grund.

Silje

Jeg tror ikke, at det bliver til mere end en højre-side-af-scoreboardet-placering til Tyskland i år, og nok ret langt nede. Den slår bare ikke rigtigt igennem hos mig, og det tror jeg heller ikke, at den vil gøre hos seerne. Heller ikke juryen. Kom igen, Tyskland.

Mads

Efter et fantastisk bidrag sidste år, er tyskland tilbage i bunden af feltet.. Desværre.

Simon

Den tyske finale var lidt spøjs. Jeg sad og så den og var sikker på, at S!sters ville vinde ud fra den rent vokale præstation, for det var den stærkeste af de deltagende. Sangen i sig selv er dog lidt middelmådig, selv om den bl.a. er skrevet af danske Thomas Stengaard, som også var med til at skrive Michael Schultes fantastiske sang fra sidste år, og jeg er ikke sikker på den kan nå at fange folk på en enkelt fremføring i finalen. Jeg synes i hvert fald man glemmer den lidt hurtigt, så den når næppe på venstre side af pointtavlen.

Sonny

Tyskland har et stærkt bidrag med i år, og den skal nok høste mange point. Klassisk og powerfuld grand prix sang. Jeg er ikke specielt vild med den, men tror søstrene får en top 10 placering.

Translate »
Exit mobile version