Schweiz har i år valgt den ukendte sangerinde Anna, som synger den lette, glade og melodiske popsang “In love for a while”. Bidraget har en del ligheder med Jason Mraz I’m in love og Israel “IZ” Kamakawiwo’oles version af “Somewhere over the rainbow”. Det er en sød sang med et omkvæd, der hurtigt sætter sig fast og masser af na-na-na-nas at synge med på.
Anna virker ægte og uspoleret og udstråler en naturlig charme, som skiller sig ud i forhold konkurrenterne og hendes livevokal er der bestemt ikke noget i vejen med.
Ser man på hendes performance i den schweiziske finale, så var noget af det første, der sprang mig i øjnene, imitationen af Lena’s “show” i Oslo. Om det er Annas egen beslutning eller det er kommet fra producenternes side, så er valget af den sorte kjole og den simple, lidt “querky” gang-på-stedet-dans lige Lena om igen, hvilket ødelægger det for mig.
Jeg var ikke imponeret over Lena vinderperformance med Satellite i fjor, og en imitation heraf, giver bestemt ikke plusser herfra. Bidraget er noget gennemsnitligt og har ikke nok substans til at gøre noget større indtryk på mig. Anna får 2 stjerner – en for hendes stemme og en for en glad og sød melodi.
Ser man på kriterierne for oven, så må Schweiz i år betragtes som en fanfavorit, og er i langt mindre grad populær hos bookmakerne. Kvalifikationsstatistikken giver ikke meget håb om en finaleplads til Schweiz og der er heller ikke den store hjælp at hente i startpositionen.
Gennemsnit: 2,4
Kvalifikation: Ikke finalist
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.