Home Eurovision Song Contest Reviews 2011: Spanien

Reviews 2011: Spanien

Spanien har igen valgt at synge på spansk. Det er den 26-årige Lucía Pérez, som leverer den dejlige “Que Me Quiten Lo Bailao” – en catchy etno-popsang med keltiske undertoner, som leder tankerne hen på sol og sommer. Stilmæssigt minder den en del om Portugals Flor-de-Lis, som i 2009 sang “Todas as ruas do amor”.

Lucia er en meget charmerende sangerinde og med hendes positive og energiske udstråling løfter hun den glade sang, som efter min mening er blandt Spaniens allerbedste se senere år. Og så benytter man den klassiske Eurovision-key change mod slutningen af sangen.

Startpositionen er perfekt og hvis ikke, der kommer alt for mange kvindelige kunstnere i samme stil til at synge alt for tæt på Spanien, så tror jeg landet har mulighed for at opnå deres bedste placering i mange år.

Resultatet er også afhængig af hvilken performance, man vælger til sangen, og jeg håber at Spanien gør det simpelt og ikke takker over, som det før er sket en del gange.

Bookmakerne tror ikke på at det skal være Spaniens år i år, mens fansene er noget mere positive stemte. I vores afstemning er Spanien rigtig godt med og pt. i Top 5.

Spaniens placeringsstatistik levner ikke Lucia ret mange chancer. Landet gennemsnitlige resultat siden semifinaliernes indtog, er en nedslående 18. plads.

Jeg giver 5 stjerner for en glad up-tempo sommersang med elementer af folkemusik.

Gennemsnit: 3,6

Placering: Top 10

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.

NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.

Translate »
Exit mobile version