Reviews 2011: Tyrkiet

Tyrkiet har efter succesen med MaNga i Oslo, valgt at stille med endnu et rockband, nemlig Yüksek Sadakat. Gruppen er internt valgt og har skrevet sangen “Live it up” til Eurovision Song Contest i Düsseldorf.

Her er årets første konkurrent til A Friend In London indenfor rockgenren, i den lidt hårdere autentiske stil.
Ligesom med MaNga udstråler Yüksek Sadakat professionalisme til fingerspidserne. Såvel gruppen som bidraget og produktionen virker meget gennemført og professionelt. Visuelt virker gruppen også meget autentisk “rocket” og karismatiske. Man kunne måske ønske sig en smule mere charme og glimt i øjet hos forsangeren, som en under en del af sangen har lukkede øjne.

Advertisement

Det skinner tydeligt igennem at Yüksek Sadakat er en flok erfarne musikere, som har masser af sceneerfaring og kærlighed til rockmusikken.

Omkvædet er meget letgenkendeligt og det samme er det guitar-riff, som gentages adskillige gange i sangen.

Da MaNga var et af mine favoritbidrag sidste år, kan jeg ikke lade være med at benytte dette bidrag som sammenligningsgrundlag og her mangler der altså noget, for at Yüksek Sadakat kommer op på samme høje niveau med “Live it up”. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvad det præcist er, men ved første gennemlytning bliver sangen en smule kedelig i længden, for repetitiv og i et felt med flere andre rocksange, skiller nummeret sig ikke nok ud.

Ser vi på ovenstående stjerner, så er både bookmakere og fans begejstrede for Tyrkiets bidrag og med en 100 % kvalifikationsrekort samt en statistik, som udover sejren i 2003 kun indeholder 2 placeringer lavere end top 10 (11. og 13. plads) så er Tyrkiet igen en af de helt sikre finalister. Det kan den mindre heldige startposition ikke ændre på. Afhængig af lodtrækning til finalen og sceneshow, så gætter jeg på endnu en Top10 placering til Tyrkiet i Düsseldorf.

Gennemsnit: 3,8

Kvalifikation: Sikker finalist

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.