Home Eurovision Song Contest Reviews 2011: Ukraine

Reviews 2011: Ukraine

Der var igen i år problemer under den ukrainske preselection, hvor Mikas sang i finalen vandt over forhåndsfavoritterne. Pga. mistanke om stemmesnyd, blev der udskrevet ny finale, som imidlertid aldrig blev afholdt fordi konkurrenterne trak sig.

Den ukrainske sang har været igennem en del ændringer fra vi første gang så Mikas originale version i finalen, senere den engelske version og til sidst kom den endelige revampede version, hvor bidraget er gået fra at være en klassiske ballade til en lidt mere up-tempo pop-ballade.
Ballade-versionen lå højt på min liste, men desværre synes jeg de rytmiske elementer i den nye version, har fjernet meget af bidragets oprindelige charme og gjort omkvædet langt mindre iørefaldende.

Mika er en meget smuk sangerinde, som med hendes blide fremtoning passer godt til at præsentere en ballade. Vokal skal der imidlertid ske store forbedringer med Mikas stemme, som både virker usikker og til tider alt for skrigende.

Ukraine er blandt de lande, som har en 100% kvalifikationsrekord siden semifinalerne blev indført, og 2011 kunne blive årets, som ødelagde den flotte statistik, især taget i betragtning af at Ukraine synger meget tidligt i programmet, følger efter Slovakiet, som stiller med en lignende ballade og efterfølges af Moldova, som må forventes at give en meget i øjnefaldende performance i stil med deres bidrag fra 2005.
Ligeledes må Ukraine forventes at konkurrere om de samme stemmer som Østrigske Nadine, som er en langt bedre sangerinde og ifølge min opfattelse har et langt bedre bidrag.

Både bookmakere og fans giver Ukraine en fordel.
Jeg ville have givet 4 stjerner for den oprindelige version, men det bliver kun til 3 med Angel i den revampede version.

Gennemsnit: 3,6

Kvalifikation: sandsynlig finalist

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.

NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.

Translate »
Exit mobile version