Home Eurovision Song Contest Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling

Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling

Så er det blevet tid til fjerde del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?

Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.

Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.

Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.

Reviews-rækken er det op i 5 dele.

Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling

 

REVIEWS, del 4

9. Can-linn feat. Kasey Smith – Heartbeat

[video_lightbox_youtube video_id=”Zc14AzCXUgQ” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Irland valgte helt rigtigt i årets nationale udvælgelse og jeg er rigtig glad for “Heartbeat”. En herlig kombination af irsk folkmusik og moderne pop tilsat Kasey’s smukke vokal. Derudover så er “Heartbeat” er dejlig gammeldags Grand Prix-sang, som vi ikke har så mange af i årets konkurrence, og som bl.a. udmærker sig ved et catchy omkvæd.

“Give us another chance, we’re sorry for riverdance” sagde en irsk kalkun for nogle år siden, og selvom jeg er tilbøjelig til at give ham ret, så er Irland faktisk sluppet ganske elegant om ved inddragelsen af riverdansere.

Irland burde uden de store problemer sejle i finalen og opnå et hæderligt resultat i midten af feltet.

Mette:

FINALE: Ja

[usr 3]

Michael’s reality check:

Jeg kan ret god lide Irlands bidrag i år! En sikker vokal koblet med en ret finurlig violin, og jeg synes det hele passer ret godt sammen. Og det er et stort step op i kvalitet set i forhold til de seneste års irske bidrag. Jeg giver tre stjerner og jeg gætter på en finaleplads til Irland i år.

 

FINALE: Ja

[usr 3]


10. Teo – Cheesecake

[video_lightbox_youtube video_id=”0Qe7YmYgowM” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: I første semifinale havde Letland gang i bageriet og nu følger Hviderusland i deres fodspor med “Cheesecake”, og selvom jeg elsker kage, så er der bare noget galt i TEO’s sang. Hvad betyder det f.eks. at være “tied up in your sweet cheesecake” – hvordan bliver man det og hvad indebærer det?

TEO er en dygtig performer og gør hvad han kan med sit materiale. Han er flere gange blevet sammenlignet med den amerikanske pop-stjerne Robin Thicke og det er bestemt ikke uden grund. Jakkesættet og de sexede moves behersker han 100%, men med  TEO’s tykke østaccent falder det hele lidt til jorden.

Umiddelbart tror jeg ikke Hviderusland har en chance, heller ikke set i sammenhæng med landets ringe kvalifikations-statistik – men i en konkurrence med mange ballader kan “Cheesecake” med et godt sceneshow skille sig ud og komme med på én af de sidste Top 10-pladser.
FINALE: Nej

[usr 1,5]

Michael’s reality check:

Melodien er faktisk ret god I Hvideruslands bidrag i år, men sangeren, og specielt sangerens accent er pisse irreterende. Jeg gider ikke høre på ham, og jeg gider ikke høre på Cheesecake. En stjerne herfra og jeg tvivler stærkt på en finaleplads.

 

FINALE: Nej

[usr 1]


11. Tijana Dapčević –To the Sky

[video_lightbox_youtube video_id=”ak73KTgy9nE” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Sidste år var én af mine helt store favoritter makedonske Esma & Lozano, som til min store sorg ikke kom i finalen. Årets bidrag lever, efter min mening, på ingen måde op til “Pred Da Se Razdeni”. “To the sky” er et fint, men ret repetitivt og gennemsnitligt nummer uden vinderchancer.

Man kan have attitude på mange måder, men Tijana’s “Jeg er for kendt til det her sted”-attitude irriterer mig og flytter fokus fra sangen. Det samme gør hendes til tider vulgære kropssprog i liveversionen. Kombinerer man det med et lidt gammeldags nummer og Makedoniens kvalifikationsstatistik de senere år, så virker det ikke sandsynligt, at der i år bliver plads til FYR Makedonien i årets finale.

Dog har jeg valgt sige “måske”, da Tijana ligesom TEO leverer et uptempo nummer med et iørefaldende omkvæd og Tijana er en erfaren og kompetent sanger.

 

FINALE: Måske

[usr 2,5]

Michael’s reality check:

Et helt igennem generisk pop nummer, sunget af en lige lidt for mandig kvindelig sanger. Der er intet mindeværdigt over Makedoniens bidrag i år, og jeg forventer heller ikke at se dem igen til finalen. Halvanden stjerne herfra, simpelthen fordi den ikke er helt lige så dårlig som bidraget før, men ingen finaleplads i år.

FINALE: Nej

[usr 1,5]


12. Sebalter – Hunter of Stars

[video_lightbox_youtube video_id=”kjWG0oNpWog” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Schweiz har ligesom Makedonien en sørgelig kvalifikations-statistik i Eurovision, men var det op til mig, så bliver 2014 året, hvor landet igen smager finalens sødme. Sebalter leverer et herligt folk-bidrag, som leder tankerne i retning af Alexander Rybak. Man kan ikke andet end blive glad i låget af Sebalter, som med violin, fløjte, klap og masser af charme leverer et bidrag, som virkelig skiller sig ud efter et par gennemsnitlige sange.

Med en humoristisk og energisk sceneoptræden, så tror jeg på, at Schweiz vil klare sig betydeligt bedre end bookmakerne foreslår.

 

FINALE: Ja

[usr 3,5]

Michael’s reality check:

En glad og lidt happy go lucky sang, som jeg stadig ikke helt ved hvad handler om. Men efter en lidt sløv periode i semifinalen, så tror jeg godt Schweiz kan skovle lidt ekstra stemmer ind, bare fordi sangen i det mindste ikke er totalt en kulturel fiasko. Jeg giver tre stjerner, men jeg tør ikke garantere at Sebalter havner i finalen.

 

FINALE: Måske

[usr 3]


13. Freaky Fortune feat. Risky Kid – Rise Up

[video_lightbox_youtube video_id=”z8QIbL9i2MU” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Grækenland plejer at være garant for gode og festlige bidrag.  I år fortsætter de den festlige stil med rap/dance-nummeret “Rise Up”. Moderne, dansevenligt og et catchy omkvæd. Grækenland har en imponerende kvalifikations-rekord og intet tyder på at 2014 skal ændre på det.  Jeg er ikke imponeret, men ingen tvivl om, at Grækenland kan appellere bredt med “Rise up”.

FINALE: Ja

[usr 3]

Michael’s reality check:

Endnu et af den slags numre hvor man føler sig en lille smule dummere efter at have hørt det. Der skal åbenbart altid være et dance/club nummer hvert år, som trance folkene kan gå amok til på dansegulvet i en eller anden klub. Det er stort set også det nummeret kan bruges til, og “rise up” betyder ikke det sangskriveren tror det betyder. Jeg giver en stjerne og tvivler stærkt på at vi skal trækkes mere med Grækenland efter semifinale 2 i år.

FINALE: Nej

[usr 1]


14. Tinkara Kovač – Round and Round

[video_lightbox_youtube video_id=”ZMpNkCOMaGU” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Uden tvivl den bedste sang i den slovenske finale, sunget af en dygtig og karismatisk sangerinde. Slovenien byder på både fløjte og musik med kulturelt særpræg. En fin sang og melodi, men også temmelig anonym. Startpositionen kan dog hjælpe Tinkara ind i Top 10.

FINALE: Ja

[usr 4]

Michael’s reality check:

Umiddelbart syne jeg ikke der er noget interessant i Sloveniens bidrag. De har forsøgt sig med en fløjte, et relativt moderne beat og en sangerinde der kan synge – men ud over de tre ingredienser er der intet der får bidraget til at skille sig ud. Tre stjerner herfra, og måske en plads i finalen. Slovenien har trukket en ret god startpostition og det kan meget vel være det der redder bidraget med til finalen.

FINALE: Måske

[usr 3]


15. Paula Seling & Ovi – Miracle

[video_lightbox_youtube video_id=”RYfyMkwTLPg” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: En af mine tidlige favoritter var Paula og Ovi, som også var blandt mine favoritter i 2010, da de deltog med “Playing with fire”. Et iørefaldende uptempo-dance nummer med nogle exceptionelle vokaler, især Paula’s flotte stemme er virkelig unik.

Med en start som nummer 15 ud af 15 burde finalepladsen være 100% sikker, og en plads i Top 3
FINALE: Ja
[usr 5]

Michael’s reality check:

Et fantastisk bidrag som var lige ved slet ikke at blive valgt. Rumænien stiller i år med en poppet duet, og jeg må sige at det virker for mig. Teksten i sangen giver dog ikke ret meget mening, men der er åbenbart et eller andet der a magisk, og i det her tilfælde gør det ikke så meget. Der er god energi og Paula og Ovi passer godt sammen som duo. Fire stjerner fra mig, og en sikker plads i finalen – også uden den fordelagtige start som nummer femten, og sidst i semi 2.

FINALE: Ja

[usr 4]

Michael’s Bud på de 10 finalister

Modsat semifinale 1 har det faktisk været svært at finde 10 bidrag der var helt sikre på en plads. Hvis jeg tæller mine sikre bud og mine måske bud sammen så har jeg 9 bidrag.

De Sikre

1. Norge

2. Polen

3. Østrig

4. Rumænien

5. Israel

6. Irland

Måske

7. Malta

8. Schweiz

9. Slovenien

10. Finland

Ude

Georgien

Litauen

Hviderusland

Makedonien

Grækenland

Translate »
Exit mobile version