Home Eurovision Song Contest Rotterdam 2020: Arilena Ara vinder FiK med ‘Shaj’ efter splittet juryafstemning

Rotterdam 2020: Arilena Ara vinder FiK med ‘Shaj’ efter splittet juryafstemning

Foto: RTSH

Den 58. udgave af Albaniens nationale udvælgelse, ‘Festival i Këngës’, har fundet sin vinder. Arilena Ara skal repræsentere Albanien i Eurovision Song Contest 2020 i Rotterdam med sangen ‘Shaj’. Det afgjorde en 5-mand stor jury bestående af både nationale og internationale jurier:

  • Mikaela Minga (Albanien)
  • Christer Björkman (Sverige)
  • Dimitris Kontopoulos (Grækenland)
  • Felix Bergsson (Island)
  • Rita Petro (Albanien).

Favoritten Elvana Gjata og sangen Me tana indtog 2. pladsen, mens Sara Bajraktari sluttede som nummer 3 med ‘Ajër’.

Du kan se det fulde afstemningsresultat her.

Det står klart, at Elvana Gjata var en klar favorit hos de internationale juryer, mens de 2 nationale juryers entusiasme var noget mere begrænset. Mikaela Minga placerede faktisk Elvana på en 2. sidste plads, hvilket har fået en masse skuffede og utilfredse fans til tasterne.

https://youtu.be/5jh3f1J-eJE

Om Arilena

Arilena Ara blev kendt efter sin sejr i Albanien’s X Factor. Sangerinden har toppet internationale streamningtjenester som Itunes i adskilige uger med sangen “Nëntori”, som også skaffede hende billetten til den prestigefyldte ‘Europa Plus’-festival i Rusland.

Translate »
Exit mobile version