Sunday, March 9, 2025

San Marino sender italiensk hyldest til Eurovision

Lørdag aften afholdt San Marino deres nationale finale, som i 2025 har skiftet navn til San Marino Song Contest.

Efter en maraton-udvælgelse, hvor intet mindre end 223 forskellige sange har været en tur forbi scenen – eller er blevet sunget online, for de deltagere, som ikke havde mulighed for at være til stede – var feltet lørdag aften indsnævret til 20 mulige vindere.

Festen tog tre og en halv time, og bød bl.a. på så forskellige mellemacts som Senhit (Eurovision 2011, 2020 og 2021) samt flere digtoplæsninger fra scenen.

San Remo-sang vinder i San Marino

Aftenens største bifald tilfaldt dog den italienske DJ og producer Gabry Ponte, som var salens klare favorit med sin sang Tutta L’Italia. Sangen var i første omgang skrevet som temasang til årets San Remo Festival, men blev senere headhuntet til San Marino Song Contest.

I første omgang blev top 3 budt velkommen på scenen i tilfældig rækkefølge. Den bestod af The Rumpled, Teslenko og Gabry Ponte.

Herefter blev Gabry Ponte udnævnt som vinder, til stor glæde for publikum i salen.

Hvem er Gabry Ponte?

Som DJ og producer har Gabry Ponte en lang række udgivelser, remixes og offentlige optrædener i Italien på sit CV. Mest kendt er han som en tredjedel af eurodance-gruppen Eiffel 65, som i 1999 fik et gigantisk verdenshit med Blue (Da Ba Dee). Eiffel 65 forsøgte sig også i Una Voce Per San Marino i 2023, dog uden større succes.

Sideløbende med Eiffel 65 har Gabry Ponte opnået stor anerkendelse i støvlelandet som DJ, producer og sangskriver, og i januar 2025 blev det offentliggjort, at han havde skrevet temasangen til San Remo Festival, hvor italienerne vælger deres Eurovision-bidrag.

Samlet resultat: San Marino Song Contest 2025

Det er værd at bemærke, at flere navne fra årets San Marino Song Contest vil vække genklang hos nogle Eurovision-fans. Besa, som repræsenterede Albanien i Malmö 2024 blev nummer 6, mens David Lindgren, som efterhånden nærmest er en Melodifestivalen-legende, er en del af gruppen CRL, der fik en syvendeplads.

Afgørelsen i årets San Marino Song Contest lå 100% i hænderne på en jury, og de valgte at placere sangene således:

  1. Gabry Ponte – “Tutta L’Italia”
  2. The Rumpled – “You Get Me So High”
  3. Teslenko – “Storm”
  4. Elasi – “Lorella”
  5. Boosta – “BTW”
  6. Besa – “Tiki”
  7. CRL – “Juliet”
  8. Giacomo Voli – “Ave Maria”
  9. Questo e Quello – “Bella Balla”
  10. Paco – “Until the end”
  11. Pierdavide Carone – “Mi vuoi sposare?”
  12. Marco Carta – “Solo fantasia”
  13. Angy Sciacqua – “I”
  14. Haymara – “Tómame las manos”
  15. Silvia Salemi – “Coralli”
  16. Bianca Atzei – “Testacoda”
  17. Vincenzo Capua – “Sei sempre tu”
  18. King Foo – “The Edge of the World”
  19. Taoma – “NPC”
  20. Luisa Corna – “Il giorno giusto”

Følg os på de sociale medier og hold dig opdateret om alt, hvad der sker forud for Eurovision 2025

På Facebook
På Youtube
På Instagram
På Bluesky
På X

Overblikket: Sange og artister klar til Eurovision 2025

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025 - Se resultatet

Sissal vandt Dansk Melodi Grad Prix 2025 den 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Israel: Yuval Raphael præsenterer sit Eurovision bidrag “New Day Will Rise”

Efter sejren i talentprogrammet HaKokhav HaBa, offentliggør Yuval Raphael...

Melodifestivalen 2025: KAJ slår forhåndsfavoritten Måns Zelmerlöw

Melodifestivalen 2025 har fundet sin vinder. Lørdag aften den...

Ny biografi: Me & My – Musik, Magt og Misbrug

Me & My, som i år har 30-års jubilæum,...

Airplay-succes for Dansk Melodi Grand Prix 2025 – se hvilke sange, der hitter i radioen

Lørdag den 1. marts 2025 fandt Danmark sin Eurovision...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »