Schweiz har valgt gruppen Timebelle med sangen “Apollo” til at repræsentere landet i Kiev i år. Finalen, som var den eneste del af konkurrencen, der blev sendt på TV, bestod af 6 artister i alt – udvalgt blandt 20 semi-finalister af en ekspertjury. I finaleshowet blev beslutningen truffet af seerne og til slut stod Timebelle med balladen “Apollo” som vinder.
Timebelle er en gruppe, der består af 3 medlemmer; Miruna Manescu på vokal, Samuel Forster på trommer og multi-instumentalist Emanuel Daniel Andriescu.
Du kan se den schweiziske vinder herunder:
Kilde: eurovision.tv