Kl. 15.00 var det tid for den 3. og sidste generalprøve forud for aftenens semifinale. Denne generalprøve blev afholdt som et familieshow med “rigtige” publikummer i salen. Her er vores vurdering af deltagernes præstation samt gæt på aftenens 10 finalister.
Mette
Umiddelbart virker semifinale 1 som den sværeste og mest uforudsigelige af de 2 semifinaler. Der er en række “sikre” finalister, et stort antal “måske’er” samt meget få lande, som man kan udelukke på forhånd. Men jeg kaster mig alligevel ud i et bud, som med 99,9% sikkerhed ender med at blive forkert – og får mig til at krumme tæer, når finalisterne afsløres 🙂
Moldova
Jeg har aldrig været den store fan af hverken Eduard eller det Britney Spears inspirerede nummer ”I want your love” og kærlighed skal han lede længe efter hos undertegnede. Dette er efter min mening Moldova’s værste bidrag til dato og et bidrag, som ikke blot er blandt konkurrencens værste eksempler på plagiat, men også byder på temmelig usikker vokal og et show, der grænser til at blive decideret pinligt. Eduard’s Kid Rock/Axl Rose-inspirerede look kombineret med Moldova’s åbenlyse “sex sælger” teori og anvendelsen af statisterne fra George Michael’s toileteventyr sender for mit vedkommende Moldova langt uden for Top 10.
Hvis Moldova skal videre, skal det være på grund af den – i semifinalen – unikke genre – og der skal komme rigtig mange stemmer fra det unge publikum. Men jeg gætter på at Eduard kommer til at gå i fodsporene på Cristina Scarlat, som leder på det første fly fra Wien.
Og hvis du undrer dig over plagiat-anklagen, så tjek lige ”It’s Like That” af Mariah Carey.
Finale: Måske
Armenien
Start nummer 2 har i mange år været forbundet med en vis forbandelse. F.eks. missede én af sidste års favoritter, israelske Mei Finegold finalen med en start nummer 2. I år er det op til det armenske projekt Genealogy at bryde den forbandelse.
Med gruppen Geneology har man samlet 5 musikere, som alle har armenske rødder og er efterkommere af de overlevende fra det armenske folkedrab. De 5 musikere symboliseres ved de 5 rosenblade i ”forglem-mig-ej”-blomsten og forenes i midten af den armenske kunstner Inga. Sidstnævnte deltog i øvrigt for Armenien med sin søster Anush i Eurovision Song Contest 2009.
Med til forklaringen hører, at 2015 markerer 100-året for det armenske folkedrab, hvor op imod 1 til 1,5 millioner armeniere mistede livet i det sydøstlige Tyrkiet, mens andre flygtede til andre lande.
På papiret er det et vinderkoncept. 6 internationale musikere indenfor forskellige musikalske genrer og en smuk symbolik, omend en smule politisk betonet. I praksis fungerer det desværre ikke så godt. Det bliver en lidt rodet og kedelig affære, som dog løftes af et visuelt smukt show.
Armenien har generelt stor støtte i Eurovison og kvalificerer sig (næsten) altid. Der er ikke en finger at sætte på vokalerne, så med juyens hjælp tror jeg Genealogy kan komme i finalen på én af de sidste pladser i dagens Top 10.
Finale: Måske
Belgien
Belgien har en meget lidt opløftende kvalifikations statistik, og vi har i de senere år ikke været vant til at Belgien blande sig i favoritdysten. I år kunne tingene imidlertid tage en helt ny drejning for Belgien. Med Voice-deltager Loïc Nottet har landet gjort lidt af et scoop. En ung sanger, som har hele pakken og som ikke blot synger fantastisk, så har han faktisk også komponeret bidraget og været med til at udarbejde både koreografien og det visuelle design til “Rhythm inside”.
Belgien ligger ikke så højt hos bookmakerne, men hvis jeg skulle pege på en dark horse til toppen, så er Loïc et godt bud. Et meget moderne bud på en popsang, som leder tankerne i retning af den New Zealandske sangerinde Lorde og hendes hits som “Royals” og “Team”.
Loïc synger fantastisk og selvom han udenfor scenen er en genert og beskeden ung mand, så giver han et meget troværdigt og indlevende show, som passer perfekt til sangens tema. Hans unikke koreografi kombineret med en af semifinalens bedste stemmer gør at Belgien vil skille sig ud, når stemmerne skal afgives, også selvom Loïs starter som nummer 3.
Finale: Ja
Holland
Efter 2 år med virkelig høj kvalitet fra Holland og senest en 2. plads til super duoen The Commom Linnets, så skuffer Holland i år med en middelmådig sang og et sceneshow, som hurtigt går i glemmebogen.
Selvom Trijntje er en erfaren sangeinde, så har det ikke været afspejlet i vokalen under prøverne. Måske sparer hun op til liveshowet, men under alle omstændigheder har har jeg svært ved at se Holland komme videre til finalen med et lidt anonymt show og en tidlig start.
Kombineret med Hollands start ligefør årets største WTF+!-moment fra Finland, så er Holland, for mig, blandt de få, som jeg vil afskrive på nuværende tidspunkt.
Måske hun skulle have beholdt kjolen fra de første prøver?
Finale: Nej
Finland
Det er tæt på umuligt at forudsige Pertti Kurikan Nimipäivät’s skæbne? Der er ingen som PKN og vi har aldrig set noget lignende. Hvordan vil seerne reagere på de 4 gutter, på finsksproget punk og på historiens korteste bidrag leveret med masser af attitude 😉
Bidraget vil med garanti ikke blive glemt og visse seere vil måske få kaffen galt i halsen. Hollands bidrag, som kom inden Finland, bliver således også så godt som dødsdømt, for det tager lidt tid at fordøje det indtryk, som PKN sender ud.
Og vil vi se personlige stemmer til gruppen på grund af deres handicap eller deciderede oprørs stemmer over ESC, som dem der var med til at sende Finland til tops i 2006?
En anden ting er juryen? Hvordan vil de vurdere bidraget – er der skjulte kvaliteter i kompositionen, som jeg ikke har fået øje på, fordi jeg på ingen måde er musikprofessionel?
Det samlede svar er “?”. Ender Finland som en Dustin The Turkey, hypet af pressen og i top hos bookmakerne men som måtte sig farvel før finalen eller kan de blande sig helt i toppen?
Jeg tror på, at Finland kan komme i finalen, men det bliver desværre på bekostning af et bidrag, som havde fortjent pladsen langt mere. Chok-effekten vil imidlertid være væk i finalen (efter showet er set én gang) og derfor tvivler jeg på den store succes, når det virkelig gælder.
Finale: måske
Grækenland
Der skal en del til, for ikke at stå i skyggen af Finlands opsigtsvækkende act. Er der nogen, der kan løfte opgaven, er det Grækenlands iøefaldende ballade sunget af den smukke og talentfulde sangerinde Maria-Elena. Vi skifter fuldstændig genre og de seere, som er begyndt deres søgen efter ørepropper, men ikke nåede i mål p.g.a. det korte bidrag fra Finland, kan nu hvile ørene til de smukke toner fra én af konkurrencen bedste ballader.
Maria-Elena har selv været med til at skrive “One Last Breath”, hvilket nok er medvirkende til at bidraget virker så personligt og ægte.
Visuelt lægger Grækenland helt i front og kombineret med Marie-Elena’s stærke Celine Dion-inspirerede vokal så har vi, efter min mening, at gøre med en af de sikre finalister. Også set i lyset af Grækenlands træfsikre kvalifikationsstatistik. Sidste år stillede Grækenland med et langt svagere bidrag og kvalificerede sig alligevel på en 7. plads i semifinalen.
I øvrigt er jeg vild med vindmaskinen og den James Bond afslutningen på “One Last Breath”.
Finalist: Ja
Estland
De rosende ord bliver bestemt ikke pakket væk, når vi kommer til næste bidrag i semifinale 1. Estland har valgt én af landets mest populære sangskrivere i Stig Rästa, som sammen med den unge sangerinde Elina Born, giver os ét både unikt, iørefaldende og helt igennem gennemført pophit, som også ligger i top i både fanafstemninger og hos bookmakerne.
Et interessant sceneshow, hvor de 2 sangere giver en yderst troværdig performance, med masser af kold luft og attitude. Både Stig og Elena har perfekt kameratække, og man drages af deres historie. Sidst men ikke mindst så giver især Elina en vokal performance helt i særklasse.
En sikker finalist og en sang, som kommer højt i finalen.
Finalist: Ja
FYR Makedonien
Så kommer vi til en sang, som virkelig er svær at placere. Umiddelbart en fin og melodisk sang fuld af følelse og velsunget af den karismatiske Daniel Kajmakoski, som vandt The Skopje Festival og faktisk er opkaldt efter Grand Prix stjernen Daniel Popovic, som repræsenterede Jugoslavien i 1983.
Til prøverne fik man imidlertid et helt nyt indtryk af “Autumn Leaves”, hvor Daniel på scnenen havde fået selskab af backinggruppen MERJ, som leder tankerne i retning af gamle sange fra P.M. Dawn eller Mark Morrison – og giver bidraget et mere amerikansk og soul-inspireret indtryk.
Om sangen falder i tv-seerne og juryens smag, er svært at vurdere. Umiddelbart kan jeg godt være bange for at Daniel drukner og bliver overstrålet af Serbiens meget iøjne- og iørefaldende sang.
Finalist: måske
Serbien
Bojana stråler som en sol, og ser fantastisk ud i sin sølvkjole og med diamanter i håret. Når hun åbner munden får vi måske semifinalens stærkeste og mest powerfulde vokal. Bidraget har et godt budskab, som rigtig mange vil kunne sætte sig ind i, og slutter af i energisk uptempo eurodance. “Beauty never lies” kræver ligesom sidste års “Rise like A Phoenix” en helt speciel formidler for at kunne lykkes – og det har man fundet i Bojana. Helt naturligt får man det indtryk, at hun er “the dazzling girl unaware of the light she’d imprisoned inside” og som endelig kan sige “I’m different, and it’s okay!”.
Anden halvdel af showet, hvor danserne smider de hvide kostumer og springer ud i farverige dragter med flag, bliver måske lige en tand for “meget” og virker en smule rodet.
Alt i alt, tror jeg at bidraget uden problemer kommer videre til finalen.
Finale: Ja
Ungarn
Der er enorm stor kontrast fra den farverige og livsbekræftende Bojana og til Ungarns små deprimerende og alvorlige “Wars for Nothing”. Sangen har uden tvivl sine kvaliteter og sine fans. Jeg er desværre ikke én af dem. Og til den sidste generalprøve så det nærmest ud som om forsangerinden også havde fortrudt sit sangvalg. I alt fald var det en meget anonym, grænsende til anstrengt optræden uden ret meget inderlighed eller karisma.
Vokalt er der ikke en finger at sætte på det ungarske bidrag og rent visuelt er indtrykket også fint. Om juryen kan redde Ungarn skæbne er uvist, umiddelbart tror jeg Ungarn kommer til at “kæmpe forgæves”, og ender i bunden af semifinalen.
Finale: Nej
Hviderusland
Hviderusland er endnu et bidrag, som er svært at vurdere. På trods af tyk accent og tvivlsom tekst, så er “Time” faktisk en ganske iørefaldende sang. Maimuna’s flotte violin gør bidraget unikt, men om det er unikt nok til at blive husket efter at Rusland’s storslåede performance er tvivlsomt.
De 2 foregående år er Hviderusland gået videre med bidrag, som efter min mening, har langt mindre kvalitet end “Time”, men niveauet i semifinale 1 er ganske højt i år. Hviderusland kunne lave en “Andrius Pojavis” og overraske med en finaleplads, men jeg er bange for at det bliver forvel for denne gang, især på grund at at Rusland vil overstråle bidraget.
Finale: måske
Rusland
Rusland imponerede de fleste, da Polina i sidste uge for første gang gik på scenen med sit blændende show. Visuelt er der kun Spanien, som kan konkurrere med Rusland i årets konkurrence. Kombinationen af scenen, lyset, Polina’s kjole og den smukke sang gør bidraget helt eventyrlig og med Polina flotte stemme og sin indlevende formidling så er Rusland det bedste bud på en vinder i semi finale 1 – og også en sang, som kan blande sig helt i toppen samlet set.
Sidste år opnåede Rusland en 7. plads i finalen med et bidrag, som sammenlignet med “A million voices” virker noget gennemsnitligt – og som ikke bød på noget ekstraordinært i forhold til sceneshow.
Flere har nævnt Polina’s meget “likeable” personlighed som en stor fordel for Rusland, da hun på magisk vis formår at lede tankerne væk fra det politik og fra det plettede image, som Rusland har fået og formår at forene seerne omkring det gode budskab i hendes sang.
Finale: Ja (vinder)
Danmark
Jeg vil springe let henover Anti Social Media, da det ikke falder mig nemt at skrive objektivt om det danske bidrag 🙂 Jeg synes ASM gør det forrygende og de har imponeret ved hver eneste prøve hernede. Showet leder tankerne hen på A Friend in London’s energiske show fra 2011 og jeg tror fuldt og fast på en finaleplads – og en bedre placering end mange fans og bookmakere sender Danmark i vente.
Finale: Ja
Albanien
Elhaida er meget populær i mange fanafstemninger og på de sociale medier. Ligeledes er hendes bidrag “I’m alive” blandt de mest sete på Youtube. På forhånd havde jeg Albanien blandt de sikre, men efter at have set prøverne er jeg ikke længere så overbevist. Elhaida kommer til at stå i skyggen af både Rusland og at Danmark’s meget energiske show umiddelbart før Albanien.
Albanien har flere gange misset finalen med bidrag af ganske høj kvalitet, f.eks. Hersi Matmuja i 2013.
Derudover så har Elhaida virket usikker og ikke ramt vokalen 100%. Jeg kan ikke se både Rusland, Danmark, Albanien, Rumænien og Georgien gå videre på stribe og jeg tror, at Albanien kommer til at trække det korteste strå.
Finale: Nej
Rumænien
Rumænien’s bidrag har ikke været blandt mine favoritter, før afrejse til Wien og er det stadig ikke. Imidlertid fungerer den samlede pakke rigtig godt. Voltaj har fået stablet et fint show på benene, stiller med en sang som skiller sig ud ved at være på rumænsk (og en del på engelsk) og formidler et godt budskab, som adskiller sig fra den “normale” Grand Prix sang om kærlighed og lignende populære emner.
Voltaj har turneret i mange europæiske lande og er populære i området. De har ikke mindre end 654.000 fans på Facebook og har modtaget flere priser ved MTV Europe Music Awards. Kombineret med Rumæniens 100% kvalifikationsstatistik og en start som 2. sidst, så tror jeg Voltaj er så godt som sikre finalister.
Finale: Ja
Georgien
Nina Sublatti får lov til at afslutte semifinale 1 med den hårdtslående “Worrior”, som hun selv har skrevet både tekst og melodi til. Den 20-årige sangerinde har haft lidt bøvl med stemmen under prøverne, men ved dagens sidste generalprøve gav hun os ingen grund til at tvivle. Med en attitude, som kan få selv den ondeste rockertype til at skælve, sælger hun sangen med masser af troværdighed og karisma.
Med et dramatisk og visuelt flot show, som på en perfekt måde understøtter sangens fighter-tema, så burde Georgien slutte sig til rækken af finalister.
Finale: Ja
—
Nu kommer vi til den alvorlige del af denne artikel, det prestigefyldte gæt på de 10 finalister fra semifinale 1, but here it goes…
De sikre (efter sandsynlighed)
- Rusland
- Estland
- Belgien
- Grækenland
- Georgien
De sandsynlige
- Rumænien
- Serbien
- Danmark
- Finland
Måske
- Armenien
- FYR Makedonien
- Hviderusland
- Moldova
Ude
- Holland
- Albanien
- Ungarn
Mette’s 10
- Rusland
- Estland
- Belgien
- Grækenland
- Georgien
- Rumænien
- Serbien
- Danmark
- Finland (under protest!)
- Armenien
Michael
Moldova
Rodet show. Det er svært at identificere hvilket publikum det her bidrag henvender sig til. Det lugter lidt af at være et sammenkog af andre ting, man har set virke. Sex, i form af den stort set nøgne politidanserinde, Koreografi stjålet fra Eric Saade, danset af Axl Rose. Alt sammen styltet op på et klatrestativ fra en børnehave, og så kører showet. Jeg tror ikke på at det virker sammen, på trods af at alle dele for sig bør være vinderopskrifter.
Finale: nej
Armenien
Armeniens Genealogy har været ekstremt hypet op til ESC 2015. Afsløringen af artisterne blev trukket behørigt i langdrag. Problemet er bare at man nu står med 6 soloartister der skal synge kor for hinanden. Sangen er ingen redning, og det hele ender med at være ene smule kedeligt hvis man ikke er Armenier. Jeg er sikker på at tanken bag projektet vækker stærke følelser hos armenere, men det bliver ikke kommunikeret særligt effektivt. Performancemæssigt er der ikke meget at udsætte på de 6 medlemmer af projektet.
Finale: måske
Belgien
Hvis det ikke var for Rusland, så kunne Belgien godt ende med at vinde semifinale 1. Jeg forstår ikke ret meget af sangen eller showet, men alligevel formår Loïc at få mig med. Det virker gennemført, ungt og friskt.
Finale: ja
Holland
Trijntje er unægteligt en god sanger, der er power i hendes stemme. Sangen er lidt kedelig, og showet er lidt statisk.
Jeg er ikke sikker på at Holland kommer til at kvalificere sig til finalen i år. Jeg er heller ikke overbevist om at bidraget er så forfærdeligt som mange her i pressecentret gerne vil gøre det til. Hun starter på en lidt uheldig plads
med en lidt gennemsnitlig sang, i samme semifinale som Rusland og årets dark horse Finland. Det kan stort set ikke blive sværere.
Finale: måske
Finland
Ulideligt irriterende nummer, og umuligt at blive klog på. Vi har ikke set noget lignende før, så vi har intet at sammenligne med. PKN kunne sagtens gå hen og vinde semifinale 1, og også ESC 2015. Det kommer lidt an på stemningen i Europa. En slags Allan Simonsen effekt, for går Finland videre fra semifinalen så bliver det ikke på musikalsk kvalitet, men på personlige stemmer.
Finale: måske
Grækenland
Klassisk powerballade, komplet med akkompagnement på hvidt flygel. Showet er flot og overbevisende og passer fint til sangen. Og så er det jo Grækenland. Grækenland går videre fordi det er Grækenland, og Grækenland går altid videre.
Finale: ja
Estland
En af dette års storfavoritter til den samlede sejr. God historie og gennemført show, i al stilhed kopieret fra Hollands
brag af en success sidste år. I enkelte perioder bliver showet en smule akavet, hvor Stig er tvunget til at holde øjenkontakt med Elina lidt for længe mens hun synger sin del. Udover det er det simpelt og stilfuldt, og en sikker finalebillet.
Finale: ja
FYR Makedonien
Meget mærkeligt show, der ikke rigtigt hænger sammen med sangens tekst. Hvorfor er der tre ganstere med på scenen? Dansen ser en anelse for indøvet ud, og så ender det med at blive en smule plat. Ingen finalebillet til Makedonien.
Finale: nej
Serbien
Klassisk Eurovision ballade med techno-pop-dance overgang. “I’m different and it’s OK”, jeps, det er set og hørt før.
Showet underbygger teksten ret effektivt, og får Serbien’s bidrag til at se nyt ud. En ret sikker finaleplads til Serbien.
Finale: ja
Ungarn
Helt ekstremt kedeligt. Selv forsangerinden ser ud til at kede sig. Det er et fint emne at behandle på sådan en stor scene, men præsentationen er skudt fuldstændigt ved siden af. Helt sikkert ude.
Finale: nej
Hviderusland
Temmeligt kedelig sang, med et middelmådigt show. Pigen med violinen er det eneste lyspunkt her.
Finale: måske
Rusland
En sikker finaleplads. Ruslands bidrag i år er helt igennem poleret og perfekt, og man kan overhovedet ikke høre
at Polina ikke kan et ord engelsk. Sangen er flot og Rusland har valgt er helt igennem perfekt performer til rollen
i år. Rusland kunne sagtens gå hen og vinde semifinale 1
Finale: ja
Danmark
Danmark har i år et ret unikt bidrag. Anti Social Media minder en smule om Wheezer, der for en kort overgang genoplivede 60er rock’n’roll tilbage i midten af halvfemserne. Charme, selvtillid og lækkert hår er bare ikke nok i Eurovision. Seerne kan ikke se at ASM er helt igennem charmerende og et sjovt indslag blandt mange andre lande der tager sig selv og deres bidrag en kende for seriøst. Det eneste seerne har at forholde sig til er et bidrag der ikke er som de andre, på godt og ondt. Jeg tror på at Danmark kvalificerer sig til finalen, men det bliver ikke så sikkert som andre år.
Finale: måske
Albanien
En Ok sang. Showet er smule uinspireret. Det bliver svært for Albanien at slå igennem på Elhaida’s kraftfulde stemme alene. Der er mange ballader med i år, og Albanien skiller sig ikke for alvor ud i semifinale 1. Måske.
Finale: måske
Rumænien
En god sang der fænger, på trods af at den er på rumænsk i starten. Sceneshowet virker meget spontant og uøvet. Det er en tematisk stærk sang som bør kunne gå videre.
Finale: måske
Georgien
Georgien bør være sikre på en finaleplads. Sangen er kraftfuld og showet får Nina til at ligne en techno-tordengudinde. Ekstremt flot. Det eneste sprøgsmål er vel om hendes stemme holder. Skal man tro rygterne så har Nina haft problemer med stemmen de sidste par dage. Det kunne man dog ikke høre noget til under generalprøven der sluttede 17.00. Mon ikke det nok skal gå, og vi får lov at se Georgien igen på lørdag.
Finale: ja
Det er på alle måder en meget svær semifinale at prøve at forudsige. Vi har Finland som kan vinde det hele eller slutte som nummer chok. Plus vi har de Australske seere som for første gang har lov til at stemme ved Eurovision. Det kan potentielt vende op og ned på hvad vi alle går og tror vi ved om ESC.
Jeg har valgt at bruge samme fremgangsmåde som altid, og så bare håbe på at Australien stemmer på ca. det samme som alle os andre. Dermed har jeg 6 i den “Sikre” bunke, og syv bidrag i “måske” bunken. De skal koges ned til en liste på ti.
Michaels 10
- Rusland
- Grækenland
- Serbien
- Belgien
- Georgien
- Estland
- Danmark
- Rumænien
- Finland
- Holland