Wednesday, April 2, 2025

Sissal lancerer badedragt-serie i ny merch-shop

Danmark har ikke været i finalen i Eurovision Song Contest siden 2019, hvilket er den længste nuværende stime blandt alle Eurovision-landene.

I år hviler ansvaret på skuldrene af Sissal, og hun vil ikke have siddende på sig, at hun ikke gør alt hvad hun overhovedet kan for at ændre den triste statistik.

“Jeg skal i den finale. Der er ikke noget alternativ. Og så gælder alle kneb jo”, siger den 30-årige færøske sangerinde til Good Evening Europe, da vi møder hende til en snak om den nyeste strategi for at høste stemmer.

Stort anlagt merchandisebutik

Det nyeste tiltag er en stort anlagt markedsføringsstrategi med fokus på at årets danske deltager skal have et udvalg af merchandise, så de danske støtter bliver endnu mere tydelige i gadebilledet i Schweiz.

“Håbet er, at alle danskere og folk der støtter Danmark i årets Eurovision, vil skille sig så meget ud og blive ”talk of the town” på TikTok og Grindr og alle de andre sociale medier. Vi skal skabe en masse omtale, og vi skal være svære at komme udenom.”

Den stort anlagte merchandisebutik kommer især til at have fokus på badedragter. Efter Sissals optræden i Dansk Melodi Grand Prix har mange kommenteret på hendes outfit og hendes bare ben, og selvom det i første omgang forlød, at alt ville blive ændret til Eurovision, har Sissal nu vendt 180 grader.

Et udpluk af de kommentarer, Sissal har fået siden sejren i DMGP.
Et udpluk af de kommentarer, Sissal har fået siden sejren i DMGP.

“Showet skal nok blive anderledes, men der er sgu ikke nogen, der skal komme her og fortælle mig, hvilken slags tøj, jeg må og ikke må have på. Så badedragten er tilbage, og den er endnu kortere end før, fordi ”Why not?”” siger Sissal, inden hun begiver sig ud i et længere rant om hvor meget danskere brokker sig på sociale medier.

Især har det været vigtigt for Sissal at vise, at hun er som hun er, og det skal ingen lave om på.

Selve badedragtserien består af fem forskellige badedragter med forskellige motiver. Samtidig kan man også købe en heldragt med badedragt-motiv, hvis man ikke føler for at vise sine egne ben frem, men gerne vil støtte Danmark alligevel.

Sissal fremviser her et udvalg af de nye badedragter fra merch shoppen.

Den danske delegation iført badedragter ved alle officielle events

Den danske delegation bakker totalt op om Sissals ønske om at skabe omtale gennem merchandise.

“Jeg er helt vild med Sissal, det er ingen hemmelighed. Og det har været vigtigt for hende ikke at blive sat i bås, og det bakker vi selvfølgelig op om. Derfor kommer hele den danske delegation også til at være iført badedragter ved alle officielle arrangementer i Basel”, fortæller Erik Struve Hansen, der er grand prix-chef hos Danmarks Radio.

Og det er ikke kun i den danske delegation, der er opbakning til Sissals nye merch-linje. Faktisk har hun lavet et samarbejde med årets svenske deltagere, gruppen KAJ, hvor de promoverer den nye linje i KAJ’s sauna. Det sker til et eksklusivt event, som livestreames på Youtube, hvor man kan få særlige rabatter på både badedragter og saunaer.

KAJ hjælper Sissal med at promovere hendes nye merch-shop.

Skrigeskinke med højttaler

Merchandise-shoppen kommer dog ikke kun til at indeholde badedragter. En stor del af kollektionen er dog inspireret af de reaktioner, Sissal har fået efter sin vinderperformance ved Dansk Melodi Grand Prix.

Et af de ord, Sissal har taget mest til sig, er ordet skrigeskinke, som er gået igen i flere kommentarer på særligt Facebook.

Derfor kan man, på Sissals officielle merchandise-shop, også købe et forskelligt udvalg af skinker, som man kan have med til Basel. Det er også muligt at købe oppustelige skinke-kostumer, som man kan have på til forskellige fan-arrangementer.

Et eksempel på et oppusteligt skrigeskinke-kostume, som snart kan købes på Sissals nye merch-shop.

Endelig vil det også være muligt at købe en helt reel skrigeskinke – en hæklet skinke med en lille højttaler indbygget, som skriger hver gang, man trykker på den.

Denne hæklede skinke indeholder en lille højttaler, der skriger når du trykker på den.

Før onsdagens generalprøve til anden semifinale – hvor Danmark optræder som sang nummer 11 – har Sissal i øvrigt inviteret til fanarrangement foran St. Jakobshalle, hvor hun vil dele gratis skrigeskinker ud til alle deltagere iklædt badedragt. Her håber hun at kunne slå verdensrekorden for verdens højeste skinkeskrig.

Om alle de mange tiltag bærer frugt, holder vi selvfølgelig skarpt øje med her på Good Evening Europe. Vi håber at møde en masse badedragtsklædte danskere i Basel til maj.

Følg os på SoMe

Pick your 10 Finalists from Semi Final 1

Pick your 10 Finalists from Semi Final 2

Dagen derpå: Interview med Sissal

Vi mødte Grand Prix-vinder Sissal til en snak om sejren og planerne for Eurovision Song Contest 2025.

Relaterede artikler

Panelet bedømmer Justyna Steczkowska – “Gaja”(Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Panelet bedømmer VÆB – “Róa” (Eurovision 2025)

Vi er glade for at kunne præsentere en ny...

Eurovision 2025: Startrækkefølgen for semifinalerne i Basel

For kort tid siden blev den officielle startrækkefølge for...

Eurovision 2025 polls: Hvilke 10 sange skal gå videre fra semifinalerne?

Hvem skal videre til finalen i Eurovision 2025? Stem...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »