Igår aftes fandt Spanien sit bidrag til Stockholm. Det skete i showet “Objetivo Eurovisión”, hvor forhåndsfavoritten Barei levede op til forventningerne og sikrede sig sejr med “Say Yay!”. Sangen er skrevet af sangerinden selv sammen med Rubén Villanueva og Víctor Púa Vivó,
I Adisar Studios i Madrid var 6 artister med i kampen om den eftertragtede billet til Sverige og du kan se det fulde resultat herunder:
- Maverick – Un mundo más feliz (6. plads – 66 points)
- Barei – Say Yay! (Vinder – 114 points)
- Xuso Jones – Victorious (2. plads – 94 points)
- Salvador Beltran – Días de alegría (3. plads – 72 points)
- Maria Isabel – La vida sólo es una (4. plads – 68 points)
- Electric Nana – Now (5. plads – 66 points)
Vinderen blev fundet i en kombination af teleforafstemning (40%) artist jury (30%) og international jury (30%). Både tv-seerne og artist jury-medlemmerne var enige om vinderen, mens den internationale jury kun havde Barei på 2. pladsen.
https://www.youtube.com/watch?v=SNOzBoE3H0I
Int. jury | Edurne | Carlos Marin | Loreen | Telefonafstemning |
15 Electric Nana | 5 Salvador Beltrán | 5 Salvador Beltrán | 5 María Isabel | 20 Salvador Beltrán |
18 Maria Isabel | 6 Maverick | 6 María Isabel | 6 Salvador Beltrán | 24 Maverick |
21 Maverick | 7 Maria Isabel | 7 Electric Nana | 7 Maverick | 28 Electric Nana |
24 Xuso Jones | 8 Electric Nana | 8 Maverick | 8 Electric Nana | 32 Maria Isabel |
30 Barei | 10 Xuso Jones | 10 Xuso Jones | 10 Xuso Jones | 40 Xuso Jones |
36 Salvador Beltrán | 12 Barei | 12 Barei | 12 Barei | 48 Barei |
Barai med det borgerlige navn Bárbara Reyzábal González-Aller er en 33-årig sanger og sangskriver fra Madrid. Hun har siden 2011 udgivet 2 albums og 6 singler incl. “Say Yay!”
Du kan se eller gense hele showet her.
Kilde: Eurovision.tv/Wiki