Spanien blev igår aftes det første ‘Big Five’ land til at finde sin artist til Eurovision 2019. Miki vandt ‘Operación Triunfo’ med 34% af stemmerne og er således parat till at repræsentere Spanien med sangen ‘La Venda’ i finalen 18. maj i Tel Aviv.
Om Miki
Miki Nuñez er 23 år og singer/songwriter fra Terrassa (Barcelona). Han har taget guitar og pianoundervisning, ligesom han også har studeret Administration og Ledelse.
Før konkurrencen var Miki sanger i coverbandet ‘Dalton Bang’, som han har turneret med i det meste af Catalonien.
Det er forsangeren fra det populære catalanske band ‘La Pegatina’, Adrià Salas, som har skrevet Miki’s Eurovision-bidrag La Venda (The blindfold).