Danske Susanne Georgi, som repræsenterede Andorra i Eurovision Song Contest 2009 med sangen “La Teva Decisio/Get a Life” og som sammen med søster Pernille deltog i Dansk Melodi Grand Prix med “Two are stronger than one” i 2007, skal hjælpe Luxembourgs finalister med at forberede sig til landets store comeback finale, som finder sted den 27. januar.
Susanne Georgi skal sammen med Francesca Aaen være vokaltrænere og hjælpe de otte finalister med at optimere deres optrædener før det endelige show. Ifølge “Stars Academy Andorra” har flertallet af Luxembourgs kunstnere allerede deltaget i forskellige shows, herunder “The Voice”, “The Voice Kids” og “Got Talent”-franchiserne.
De 8 deltagere er:
- Joel Marques Cunha
- Naomi Ayé
- Edsun
- Krick
- One Last Time
- Tali
- Angy & Rafa Ela
- CHAiLD
Luxembourg vender i 2024 tilbage til Eurovision Song Contest efter 31 års pause. Sidste gang det succesfulde Eurovision-land deltog var i 1993.
Læs også: Luxembourg vender tilbage til Eurovision Song Contest efter 30 års fravær
Vinderen vil blive fundet i en kombination af en jury afstemning og seerafstemning (50%/50%) og de otte sange vil blive udgivet i begyndelsen af januar.