Svensk medie: After Dark og Anna Book klar til Melodifestivalen 2016

Næste år er det 40 år siden After Dark blev dannet og 30 år siden Anna Book debuterede i Melodifestivalen med “ABC”. Idag kan den svenske avis- og onlinemedie Aftonbladet (Nöjesbladet) afsløre, at de 2 artister vil være at finde blandt de håbefulde kunstnere i næste års Melodifestivalen.

I 2016 er det 40 år siden af Christer Lindarw, 62, og Lasse Flinckman, 66, mødtes i Stockholm og forandrede underholdningsscenen i Sverige. Jubilæet bliver ifølge Aftonbladet fejret i Melodifestivalen. Gruppen blev dannet til After Dark Club i Stockholm i 1976 og har været et stort navn både i den svenske LGBT kultur og hos Grand Prix-fans.  I 2004 endte After Dark på 3. pladsen i Melodifestivalen med ”La dolce vita” og i 2007 var Lindarw tilbage i konkurrencen med den ret omdiskuterede sang ”(Åh) När ni tar saken i egna händer”, som på Wikipedia oversættes til “Onanism, what you have at hand”.

Advertisement

I 2009 valgte Flinckman at “gå på pension” og blev på en efterfølgende turné erstattet af entertaineren Lars-Åke Wilhelmsson, også kendt som Babsan.

Ifølge Aftonbladet, så kan MF-dronningen Anna Book også fejre sit MF-jubilæum med endnu en deltagelse . Hele 3 gange har den 44-årige sangerinde deltaget i konkurrencen, som i 1986 gav hende gennembruddet på den svenske musikscene med sangen “ABC”, der sluttede på 5. pladsen. Siden da har hun været blandt Sveriges mest folkekære artister og nu, næsten 20 år efter debuten, er hun stadig et velkendt navn. Anna har turneret Sverige tyndt og har haft stor succes med sin deltagelse i det svenske svar på “Vild med dans”, “Let’s Dance”, hvor hun i 2006 sluttede på en 2. plads.

Anna’s øvrige MF-deltagelser var med “Det finns en morgonda” fra 1987 og “Samba Sambero” fra 2007. 

Anna Book gav koncert tidligere på året i forbindelse med Copenhagen Pride Week 2015, og du kan høre en live-version af “ABC” fra showet “To Sweden with Love” herunder:

Læs også: Svenske MF-stjerner indtog Copenhagen Pride

Udover de 2 store navne, så melder Aftonbladet også, at SaRaha med det borgerlige navn Sara Larsson er klar til Melodifestivalen. Hun er 32 år gammal og opvokset i Sverige og Tanzania. Hun har tidligere udgivet musik på swahili i Tanzania, men udkommer til marts med sin første single på engelsk.

De 3 navne i denne artiklen skal tilføjes de artister, som Aftonbladet tidligere har meldt ud: Det drejer sig om Linda Bengtzing, Samir & Viktor, Albin featuring Mattias Andréasson, Lisa Ajax og Ace Wilder.
Læs også: Svensk medie: De deltager i Melodifestivalen 2016