Home Eurovision Song Contest Sverige: Hvilke 4 sidste bidrag går til den store finale?

Sverige: Hvilke 4 sidste bidrag går til den store finale?

Foto: Stina Stjernkvist

Vi fik klaret den fjerde semifinale i Eskilstuna, hvor svenskerne stemte de sikre kort Danny og Dotter videre til finalen, mens Albert Tingwall og SCARLET gik videre til finalkvalet.

For første gang siden 1971 har Melodifestivalen en 5. semifinale, og den bliver afholdt i Karlstad, der i aften skal afholde deres 5. show, siden den moderne Melodifestival kom til. Denne semifinale bliver dog lidt anderledes, da den kolliderer med finalkvalet (tidligere andra chancen).

Der bliver som i de andre semifinaler valgt 2 bidrag til finalen, og 2 til finalkvalet. Men når den 2. finalist har sunget færdig, så bliver der startet en ny afstemning hvor de 10 bidrag, der blev nummer 3 og 4 bliver vist i et 40 sekunders klip, og så er det de 2 sange, der har fået flest samlede stemmer, der går videre. De samlede antal stemmer, de fik i deres semifinaler bliver talt med, så her tælles ikke point men samlede seerstemmer. Det var nemt at forstå, ikk? 😁

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker. Hun blev særlig kendt da hun som sambo til den tidligere vært Kristian Luuk kom i fokus under pauseunderholdningen i 2008, da hendes komiker kollega Björn Gustavsson lavede en sang til hende.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Finalekvalet)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

Lad os møde denne uges artister.

Marcus & Martinus – Unforgettable   

Sangskrivere: Joy Deb, Linnea Deb, Marcus Gunnarsen, Martinus Gunnarsen och Jimmy “Joker” Thörnfeldt

De norske tvillinger er tilbage i Melodifestivalen efter deres debut sidste år, der gav den en 2. plads i finalen med “Air” De blev kendte som teenagere, da de vandt MGP Junior i Norge, og siden da har de været en del af især den norske musikbranche. Deres største hit “Elektrisk” lå 66 uger på top 10 listen i Norge, og det er stadigvæk en rekord. I 2022 vandt de den svenske udgave af Masked Singer, og flyttede derefter til Stockholm, hvor de primært har samarbejdet med svenske sangskrivere siden.

Chelsea Muco – Controlla 

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Chelsea Muco, Elsa Carmona Oljelund, FERNAND MP, Karl Flyckt, Pa Modou

Chelsea Muco er en af de mest populære afrobeat artister i Sverige lige nu. Hun er kendt for en lyd og optræden, der spreder glæde og skaber personlige historier på scenen med hendes beat og stemme. Hun har været en del af “Black lives Matter” bevægelsen med sange, og hun hjælper unge piger med at komme videre i livet og få en karriere.

Jay Smith – Back to my roots   

Sangskrivere: Jay Smith, Jonas Jurström, Jonathan Keyes, Maria Jane Smith, Victor Thell

Artist og sangskriver Jay Smith blev kendt, da han vandt det meget populære program Idol i 2010. Han beskæftiger sig primært med en Country americano stil, og har udgivet flere albums.
Sangen har Jay skrevet med sin halvsøster Maria Jane Smith og Victor Thell – kendt som Smith & Thell – der har haft stor fremgang og mange hits de senere år.

Elecktra – Banne maj    

Sangskrivere: Anderz Wrethov, Elin Wrethov, Jonny Werner, Robin Werner

Artisten Elecktra slog igennem i programmet Drag Race Sverige 2023, hvor hun fremførte sangen  “Unna daj (synd å slänga ju)”, der er blevet et hit på de sociale medier. Hun vandt både prisen for årets sang, og for årets drag i QX Gaygalla, der netop er løbet af staben. I dag er hun en erfaren drag der optræder både med After Dark og solo rundt om i verden.

Annika Wickihalder – Light     

Sangskrivere: Annika Wickihalder, Herman Gardarfve, Linnea Gawell, Patrik Jean 

Annika er 23 år og debutant i Melodifestivalen. Hun er kendt for hendes kraftige gospelstemme. Hun kom med sit debutalbum Hollow sidste år, der blandede soul, pop og gospel.
Hendes sang har hun skrevet med Patrik Jean og Herman Gardarfve, der skrev vindersangen i 2020 “Move” til The Mamas.

Medina – Que Sera   

Sangskrivere: Ali Jammali, Anderz Wrethov, Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Sami Rekik.

Hiphop duoen Medina havde deres store fremgang i 00’erne. Efter 13 år sammen valgte de at gå hver til sit og snakkede ikke med hinanden i 4 år. Men i 2022 gjorde de comeback i Melodifestivalen med “In i dimman” der blev nummer 3 i finalen. De har mere en 350 millioner streaminger og er kendt for sangene “Miss Decibel”, ”Där palmerna bor”, ”Sista minuten” og også “In i Dimman”. Begge medlemmer i bandet har også skrevet for andre i Melodifestivalen gennem tiden.

Publikumsundersøgelse efter generalprøven

Efter fredagens generalprøve gennemførte den svenske fanklub, Melodifestivalklubben, en undersøgelse blandt publikum om hvem, der er deres favorit. Resultatet blandt 1611 tilskuere blev:

  1. Unforgettable – Marcus & Martinus| 701 stemmer(43,5%)
  2. Que Sera – Medina |445 stemmer (27,6%)
  3. Back to my roots – Jay Smith| 175 stemmer (10,9%)
  4. Banne maj – Elecktra |163 stemmer (10,1%)
  5. Light – Annika Wickihalder |74 stemmer(4,6%)
  6. Controlla – Chelsea Muco | 53 stemmer(3,3%)

FInalkvalet.

Da vi ikke kender resultatet af den 5. semifinale, så kender vi heller ikke alle sangene, der skal dyste om de 2 sidste pladser. Herunder kan du se de 8 sange, der er gået videre fra de 4 første semifinaler:

1Elisa LindströmForever YoursElisa Lindström, Erik Bernholm, Henric Axelsson, Henrik Sethsson, Thomas G:son
2Adam WoodsSupernaturalAdam Woods, Calle Hellberg, Jonna Hall, William Segerdahl
3Dear SaraThe Silence After YouBenjamin Rosenbohm, Jonas Thander, Marcus Winther-John, Sara Nutti
4Fröken SnuskUnga & friaFröken Snusk, Sara Ryan
5KlaudyFör digÅke Olofsson, William Schenberg
6Gunilla PerssonI Won’t Shake (La La Gunilla)Fredrik Andersson
7Albin TingwallDone Getting Over YouJoy Deb, Linnea Deb, Jimmy “Joker” Thörnfeldt
8SCARLETCircus XStaffan Amberlind, Emil Behmer, Simon Boustedt, Jessica Rachel Chertock, Ian-Paolo Lira, Henric Pierroff, Scarlet, Thirsty

Hvem går så videre til finalen? Her er skribentens bud:

  • FINALE – Marcus & Martinus & Medina
  • FINALKVALET – Jay Smith & Elecktra
  • FINALEKVAL VINDERE: – Fröken Snusk & Gunilla Persson

Showet er som altid klokken 20.00 på svt1. Rigtig god fornøjelse til alle.

Nu kör vi.

Translate »
Exit mobile version