Home Eurovision Song Contest Sverige: Rædsel i luften og comeback til Danny og Dotter i Melodifestivalen

Sverige: Rædsel i luften og comeback til Danny og Dotter i Melodifestivalen

Foto: Stina Stjernkvist

Vi fik klaret den tredje semifinale i Växjö, hvor svenskerne stemte Jacqline og Cazzi Opeia videre til finalen, mens Klaudy og Gunilla Persson gik videre til finalekvalet.

Denne uge går turen til Eskilstuna, der for første gang også har en semifinale i byen. Sidst de var værter, var det for Andra Chancen i 2020. Normalt ville det have været den sidste semifinale, men pga. de nye regler, så er der i år 5 semifinaler.

Semifinalen byder blandt andet på horrorshow fra SCARLET og comeback til de 2 Melfest legender, Dotter og Danny Saucedo.

Værten i år er Carina Berg, der både er programvært, journalist, og komiker. Hun blev særlig kendt da hun som sambo til den tidligere vært Kristian Luuk kom i fokus under pauseunderholdningen i 2008, da hendes komiker kollega Björn Gustavsson lavede en sang til hende. Björn er også med i årets show som en slags medvært.

Shows i Melodifestivalen 2024

ShowDatoByVenue
Delfinale 13. februar 2024MalmöMalmö Arena
Delfinale 210. februar 2024GøteborgScandinavium
Delfinale 317. februar 2024VäxjöVida Arena
Delfinale 424. februar 2024EskilstunaStiga Sports Arena
Delfinale 5 (Incl. Finalekvalet)2. marts 2024KarlstadLöfbergs Arena
Finale9. marts 2024StockholmFriends Arena

Lad os møde denne uges artister.

Albin Tingwall – Done Getting Over You   

Sangskrivere: Jimmy “Joker” Thörnfeldt, Joy Deb, Linnea Deb

Efter at have været professionel tennisspiller i mange år har Albin skiftet sporten ud med musikken. Startskuddet for ham var en 2. plads i det populære program Idol i 2022. Siden da har han udgivet 3 singler, og en julesingle han selv har skrevet.

Lia Larsson – 30 Km/h    

Sangskrivere: Axel Schylström, Jimmy Jansson, Lia Larsson, My Söderholm, Thomas G:son 

Lia er 22 år og kendt fra TikTok, hvor hun har over 400.000 følgere. Her blev hun kendt for at danse til andres sange. Hendes gennembruds single Va Sa ’Ru (Russin På Russin Av) blev et viralt hit på Spotify og den mest streamede nye julesang i 2022.

Dotter – It’s Not Easy to Write a Love Song   

Sangskrivere: Dino Medanhodzic, Johanna “Dotter” Jansson 

Bag sangeren Dotter gemmer der sig sangeren og sangskriveren Johanna Jansson. Siden hendes debut i 2014 har hendes sange haft en slags tema om hendes liv og personlige oplevelser. Hun deltog første gang som artist i Melodifestivalen i 2018 med sangen “Cry”, som var skrevet med komponisterne bag 2 Eurovision vindere, men blev sidst i sin semifinale. Hendes gennembrud kom i 2020, da hun med sin sang “Bulletproff” blev slået med 1 points margin af The Mamas og sluttede som nummer 2. Sangen lå nummer 1 på svensktoppen og Spotifys virale verdens liste. Året efter deltog hun igen med “Little Tot” der blev nummer 4 (slået med 1 point af The Mamas). Som sangskriver står hun bag “A Million Years” til Mariette i 2017 og “Victorious” til Lina Hedlund i 2019.
Som altid har hun skrevet sin sang med sin forlovede Dino Medanhodzic, der har en lille rekord i Melodifestivalen. Han er gået direkte til finalen med alle de 9 bidrag han har deltaget med, spændende om det bliver en nummer 10?

SCARLET – Circus X    

Sangskrivere: Emil Behmer, Henric Pierroff, Ian-Paolo Lira, Jessica Rachel Chertock, Scarlet, Simon Boustedt, Staffan Amberlind, Thirsty.

Scarlet er en metalduo, der består af artisterne Scarlet og Thirsty. De har flere milioner streaminger, spiller på rockfestivaller i hele verden og er kendte i diverse rockmagasiner. De har senest været opvarmning for et andet af årets bands, Smash Into Pieces. Deres stil og udtryk beskrives som moderne metal med et farverigt og filmisk sceneshow.

Lasse Stefanz – En sång om sommaren    

Sangskrivere: Anders Wigelius, Anderz Wrethov, Robert Norberg

Bandet Lasse Stefanz blev dannet i 1967, og udgav sit første album i 1074. De har indspillet tæt på 1000 sange og har ad flere omgange haft store hits på svensktoppen. De sista ljuva åren”  lå så længe på listen, at det i 2002 blev kåret til den bedste sang nogensinde på svensktoppen. De deltog første gang i Melodifestivalen i 2011 hvor de blev nummer 5 i semifinalen med “En blick och nånting händer”. De har det sidste år også fået et nyt publikum, efter de har samarbejdet med en af de andre artister i denne uge, Lia Larsson.

Danny Saucedo – Happy That You Found Me

Sangskrivere: Danny Saucedo, Kristoffer Fogelmark, John Martin, Michel Zitron

Danny Saucedo er tilbage i Melodifestivalen, hvor han tidligere har opnået stor succes. Han blev nummer 3 i 2009 med gruppen E.M.D. og “Baby Goodbye”. Han vendte tilbage i 2011 og 2012, hvor han med sangene “In The Club” og “Amazing” måtte se sig slået på målstregen og blev nummer 2 begge gange, hvilken også har fået ham i Melodifestivalens Hall of Fame. Han var vært med Gina Dirawi i 2013, sangskriver for sin ex-kæreste Molly Sandén i 2016 og deltog igen som artist i 2021 med “Dandi Dansa”. Han har vundet flere grammy statuetter, han er blevet streamet mere end 350 millioner gangen, og har haft stor succes i programmet Så Mycke Bättre, hvor han siden da er begyndt at synge meget på svensk.
Danny har skrevet sin sang i år med nogle herrer, der ved hvordan man laver et hit. Det er måske ikke navne, der springer i øjnene på folk men hvis man siger Swedish House Mafia og deres sange “Save the World” og “Don’t You Worry Child”, så er det John Martin der er med på vokal og sangskriver, og Michel Zitron som sangskriver. Sange der blev hits i hele verden og er nogle af de mest streamede nogensinde. Den sidste sangskriver Krisroffer Fogelmark har været med i Eurovision en enkelt gang, da han stod bag Cyperns bidrag i 2019 “Replay”

Publikumsundersøgelse efter generalprøven

Efter fredagens generalprøve gennemførte den svenske fanklub, Melodifestivalklubben, en undersøgelse blandt publikum om hvem, der er deres favorit. Resultatet blandt 738 tilskuere blev:

  1. Happy That You Found Me – Danny Saucedo | 261 röster (35,4%)
  2. Circus X – SCARLET | 218 röster (29,5%)
  3. 30 km/h – Lia Larsson | 113 röster (15,3%)
  4. It’s Not Easy to Write a Love Song – Dotter | 81 röster (11%)
  5. Done Getting Over You – Albin Tingwall | 47 röster (6,4%)
  6. En sång om sommaren – Lasse Stefanz | 18 röster (2,4%)

Hvem går videre fra 2. delfinale?

Hvem går så videre til finalen? Her er skribentens bud:

  • FINALE – Danny og SCARLET
  • FINALKVALET – Dotter og Albert Tingwall

Showet er som altid klokken 20.00 på svt1. Rigtig god fornøjelse til alle.

Nu kör vi.

Translate »
Exit mobile version