Herunder kan du læse alle artikler med det valgte tag.
Mariya Apollonia Sollvveig Karlsen er en dansk sangerinde, sangskriver og danser, der opnåede offentlig opmærksomhed gennem sin deltagelse i X Factor Danmark 2024, hvor hun var en del af Thomas Blachmans hold. Hun har en baggrund som uddannet danser og har arbejdet som sang- og danselærer hos SceneKunst og ElStudio.dk.
Mariya har desuden medvirket i TV 2 Plays program Urban Grrls, hvor hun optrådte i episode 2. Derudover er hun registreret som ejer af virksomheden DRA-MAMA, som blev etableret i 2019 i Ølsted.
Deltagelse i X Factor 2024
Mariya Apollonia imponerede dommerne ved sin audition med sin vokale præstation af Feeling Good af Nina Simone. I konkurrencens videre forløb sang hun bl.a. Team af Lorde under 6 Chair Challenge og Prada af Raye under Bootcamp. Hun nåede til live shows, men blev elimineret i uge 3 efter at have været i farezonen med sin fortolkning af Somewhere Only We Know af Keane.
Under sin deltagelse i X Factor har Mariya offentligt fortalt om sin kamp med sceneskræk og usikkerhed, men oplevelsen hjalp hende med at overvinde disse udfordringer og styrkede hendes selvtillid som performer. Hun har fortalt, at frygt tidligere har holdt hende tilbage fra at tage plads i rummet, række hånden op i timerne og hvile i sin femininitet. Dans har hjulpet hende med at bearbejde disse usikkerheder og udvikle sin selvtillid.
Mariyas egen musik
Udover sin deltagelse i X Factor har Mariya Apollonia arbejdet på sin egen musik. I 2023 samarbejdede hun med kunstneren M1CKY på nummeret Afterhours, hvor hun bidrog som komponist og sangskriver.
Efter X Factor har Mariya arbejdet på forskellige projekter, herunder et samarbejde med skuespiller Nicolas Bro. Hun har været den kreative hjerne bag koreografien til musikvideoen til sangen Daddy Tissues af Louise Hylland, hvor Nicolas Bro medvirker. Mariya koreograferede og dansede i videoen, hvor hun optræder forklædt som et “Kleenex-monster.”
Mariya i Dansk Melodi Grand Prix 2025
Mariya Apollonia deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2025 med sangen “I belong to you”.
Sangen er skrevet af den danske sangerinde og sangskriver Julie “Kill J” Aagaard sammen med Jimmy”Joker” Thörnfelt og Dino Medanhodzic.
Julie Aagaard, kendt under kunstnernavnet Kill J, er en dansk sangerinde, sangskriver og producer. Hendes unikke musikstil kombinerer eksperimentel pop, elektroniske elementer og en karakteristisk vokal, der har givet hende international anerkendelse.
Julie begyndte sin musikalske karriere som en del af duoen Kill J sammen med instrumentalisten og produceren Tobias Buch. Duoen udgav flere singler, herunder “Phoenix” og “Bullet”, før Julie Aagaard besluttede sig for at fortsætte som soloartist under samme navn. Hendes første solo-single “Propaganda” blev udgivet i 2015.
I 2019 udgav Kill J sit debutalbum Superposition med numre som “Strange Fruits of the Sea” og “Silver Spoon”.
Udover sin solokarriere har Julie Aagaard arbejdet som sangskriver for andre, både danske og internationale, kunstnere.
Hun har også været involveret i Eurovision-relaterede projekter, hvor hun har bidraget som sangskriver til nationale udvælgelser.
Siden 2022 har Julie skrevet en lang række bidrag til såvel Melodi Grand Prix, Melodifestivalen samt øvrige nationale finaler, herunder:
- Angelino – The End (Melodifestivalen 2022)
- Klara Hammerström – Run To The Hills (Melodifestivalen 2022)
- Josie Elinor og Jack Warren – Let me Go (Melodi Grand Prix 2022)
- Emma Muscat – I am What I am (Eurovision 2022)
- Eden – Comfortable (Melodifestivalen 2023)
- Maria Sur – When I’m Gona (Melodifestivalen 2024)
- Liamoo – Dragon (Melodifestivalen 2024)
- Kaleen – We will Rave (Eurovision 2024)
- Nataleen – The Game (MGP, Norge 2025)
- Malou Prytz – “24K Gold” (Melodifestivalen 2025)
- Arwin – “This Dream of Mine” (Melodifestivalen 2025)
- Elysa – “The Last to Know” (Eesti Laul 2025)
Siden 2021 har Jimmy “Joker” Thörnfeldt været en fremtrædende figur i Melodifestivalen. Han har skrevet flere bidrag, herunder “Voices” fremført af Tusse i 2021, som vandt Melodifestivalen og repræsenterede Sverige i Eurovision samme år. I 2023 var han medforfatter til Loreens “Tattoo”, som vandt både Melodifestivalen og Eurovision Song Contest.
Udover sine bidrag til Sverige har Thörnfeldt også skrevet sange for andre lande i Eurovision. I 2021 var han medforfatter til Cyperns “El Diablo” fremført af Elena Tsagrinou og San Marinos “Adrenalina” fremført af Senhit og Flo Rida. I 2023 skrev han Cyperns bidrag “Break a Broken Heart” fremført af Andrew Lambrou.
Den bosnisk-svensk musikproducer, sangskriver og mixer Dino Medanhodzic har været aktiv i musikindustrien i flere år og har arbejdet med forskellige kunstnere og projekter.
I Melodifestivalen har Medanhodzic bidraget som medforfatter til flere sange. I 2019 var han med til at skrive “Victorious” for Lina Hedlund. I 2020 skrev han “Bulletproof” til sin kæreste, Dotter, og i 2021 samarbejdede han igen med Dotter om sangen “Little Tot”.
I 2022 var han medforfatter til “Bluffin” fremført af LIAMOO og “In i dimman” af MEDINA.
I 2022 var han også med til at skrive Maltas Eurovision-bidrag “I Am What I Am”, fremført af Emma Muscat.
I Melodifestivalen 2025 er Medanhodzic krediteret som medforfatter på flere bidrag, herunder “Hush Hush” fremført af Meira Omar, “On and On and On” af Klara Hammarström, “Vicious” af Andreas Lundstedt og “Sweet N’ Psycho” af SCARLET.