Herunder kan du læse alle artikler med det valgte tag.
SABA: Danmarks repræsentant i Eurovision 2024
SABA, født Anna Saba Lykke Oehlenschlæger den 11. august 1997 i Addis Ababa, Etiopien, er en dansk sangerinde, skuespillerinde og model. Som barn blev hun adopteret og er opvokset i Danmark sammen med sin tvillingesøster Andrea.
I 2024 vandt hun Dansk Melodi Grand Prix og dermed retten til at repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest med sangen “Sand”.
SABA og hendes tvillingesøster, Andrea, blev adopteret som spædbørn og voksede op i Ringkøbing, Danmark. I sin ungdom spillede SABA fodbold og var aktiv i DBU Jylland, men hendes passion for musik og scenekunst førte hende ind i underholdningsbranchen. Som både model, skuespiller og sanger har hun udvist en bemærkelsesværdig alsidighed, der har gjort hende til et kendt ansigt i dansk kultur.
Eurovision song contest 2024
I februar 2024 vandt SABA Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Sand”. Sangen var skrevet af Jonas Thander, Melanie Wehbe og Pil Nygaard Jeppesen.
Læs også: Dansk Melodi Grand Prix 2024 resultater
I maj 2024 optrådte SABA på Eurovision-scenen i Malmö, Sverige. Hun deltog i den anden semifinale og leverede en mindeværdig præstation, men sluttede på 12. plads med 36 point, hvilket desværre ikke sikrede hende en plads i finalen. Trods dette efterlod hun et varigt indtryk på både seere og Eurovision-fans.
Musical debut
2023 debuterede SABA som musicalskuespillerinde i en opsætning af “Hair” på Østre Gasværk Teater i København. Hun overtog rollen som Dionne fra sin tvillingesøster, Andrea, der måtte trække sig på grund af graviditet. Dette var SABA’s første erfaring med at stå på en teaterscene, og hun modtog positiv feedback for sin præstation.
I 2025 står SABA igen parat i Hair The Musical, som spiller i MCH Herning Kongrescenter til april.
Rollemodel og personlig inspiration
SABA er ikke kun kendt for sin musik, men også for sin åbenhed om sine personlige udfordringer. Som en del af LGBTQ+-samfundet og en talsperson for minoriteter i Danmark har hun inspireret mange gennem sin historie. SABA har også delt sine erfaringer med mental sårbarhed og bipolar lidelse, hvilket har gjort hende til en rollemodel for andre, der kæmper med lignende udfordringer. I 2020 var hun en del af TV-dokumentaren “Min sindssyge tvilling”.
Årets artist nominering
Ved Rainbow Awards 2024 var Saba sammen med Søren Torpegaard Lund nomineret til prisen “Årets Artist”. Prisen som gives til en person eller gruppe, som gennem sport, musik, dans eller skuespil har rykket grænser i eller for LGBT+ miljøet.
Læs også: SABA, Søren Torpegaard Lund og Malmöhagen nomineret til Rainbow Awards 2024