Armenien
Første gennemløb af Srbuks prøve er uden lyd og billede her i pressecentret og vi har en lift, oppe og reparere udstyret.
Armenien kører er et meget klassisk setup for Eurovision med Srbuk på midten af scenen og med grafik, der kører i baggrunden. Farverne er holdt i rødt og sølv/hvid og grafikken ser ud til at skulle ligne knust glas.
Vokalt er der ikke en finger at sætte på Srbuks optræden, men alt i alt sidder vi tilbage med en følelse af at man har spildt mulighederne, der er i årets scene med LED-gulv og bagvæg.
Irland
Irland bringer os tilbage til 50’erne med Diner-stemning á la the Peach Pit fra Beverly Hill 90210. Grafikken bliver brugt til at køre forskellige mønstre og piktogrammer. Med sig på scenen har Sarah et par dansere og en bar med tre barstole monteret på en drejeskive, som hun sætter sig op på i løbet af sangen og lader sig rotere, mens hun synger.
En del problemer med kameravinkler og shots, hvor Sarah ikke har vendt sig, når kameraet kommer forbi. Hun udstråler lige dele forvirring og manglende lyst til at være på scenen.
Catchy lille sang, men generelt virker showet som spild af en god mulighed for noget mere interessant. En masse mindre elementer, der ikke helt virker. Sammensat til et show fungerer det overhovedet ikke.
Pt. er Irland meget langt fra en finaleplads.
Letland
Carousel er på scenen og vi starter med close-ups i forskellige vinkler. Meget, meget tæt-på close-ups. Scenografien er den klassiske Eurovision band-staging, med alle instrumenter i en halvcirkel bag ved forsangeren.
Med en sang som Letlands er det svært at gøre ret meget ved staging’en, der ikke fuldstændigt undergraver budskabet. Her har man forsøgt med en slags liveband-stemning, men resten af scenen får det til at virke opstillet og klinisk. Det fungerer ikke rigtigt på skærmen.
Vokalt er det fint og der lyder ikke som om, der er ændret noget ved sangen, siden den officielle version udkom.
Schweiz
Luca fra Schweiz bringer skønne vibes fra tidligere tiders fantastiske tyrkiske og græske Eurovision-bidrag, bl.a. Hadise’s Düm Tek Tek-show.
Visuelt er der en fin sammenhæng mellem farverne og grafikken på LED-bagvæggen og danserne/Lucas dragter.
Luca er iført sort top uden ærmer, sorte bukser med hvide striber og støvler. Han har 4 dansere med på scenen, to kvinder og to mænd.
Koreografien er som sådan ikke rigtigt nyskabende men på den anden side, så passer den energiske dans rigtig fint til sangen. Som flere fans også har luftet på de sociale medier, så ligger en del af koreografien relativt tæt op ad Fuego’s fra 2018.
Dog strider det lidt imod sangens tema: ‘She Got Me’ handler om, at hun får ham til at danse frækt, men det er ikke helt det, der sker på scenen.
Michael er IKKE tilfreds og mener koreografien er rodet, mens grafikken mest fungerer som baggrundslys, mere end det er noget, man egentlig skal se på.
Vokalt leverer Luca 100% og man bliver ind imellem i tvivl, om det er studieversionen, der kører under showet.
Efter et kort håndgemæng på redaktionen, konkluderer vi (mod Michael’s vilje), at Schweiz nemt sejler videre til finalen, men vi skal nok se de øvrige favoritter fra denne semifinale på scenen, for at kunne vurdere hans chancer for en topplacering.
Moldova
Store tekniske problemer for Moldova, der starter med en permanent overbliksbillede uden klipning eller skift. Moldova bruger samme effekt, som vi så Ukraine benytte i 2011. Anna står alene iført en hvid kjole foran et bord, hvor en sand-tegner arbejder under sangen.
Prøven bliver afbrudt midt i første gennemløb. Andet gennemløb er uden billede her i pressecentret.
Tredje gennemløb byder på lidt mere bevægelse i kameraføringen. Nu er der også fokus på Anna, mens tegneren forbereder den næste tegning, så vi for det meste kun ser de færdige tegninger og ikke hele processen der laver dem.
Dagens mest vellykkede visuelle udtryk – på trods af copycat-effekten og de mange tekniske problemer.
Rumænien
Ester starter på scenen i sin røde stol med 2 dansere, som godt kunne se ud til at dele skrædder med Hatari.
Der er elementer fra musikvideoen, hvor vi igen kommer ind i det mørke og mystiske univers med en nærmest “besat” Ester, der er som taget ud af “Exorcisten” eller som sexet vampyr fra “True Blood”.
Visuelt helt i top og stærk, stærk vokal performance.
Afslutningen med flammer løfter bidraget yderligere og Rumænien ser ud til at være et godt bud på en finalist.
Danmark
Mette’s review:
Leonora er iført de sorte bukser med seler og den hvide skjorte fra Dansk Melodi Grand Prix. På LED-bagskærmen har vi en himmel med små grafiske skyer, som senere går baggrunden over i en slags solopgang med gule roterende striber. Advertisement
Den gigantiske stol udgør igen hovedelementer i showet, hvorfra Leonora synger den største del af sangen.
I forhold til den danske finale er den største forskel, at Leonora går op ad en stige for at nå stolen, ligesom der kommer til at sidde 2 personer på hver side af Leonora.
Der er en rigtig god kemi mellem Leonora og resten af det danske team, og mange smil og varme blikke, som også illustrerer sangens budskab.
Ved første gennemløb var det lidt problematisk for Leonora at træde fra stigen og komme til at sætte sig på stolen, ligesom nogle kamerashots ikke rammer helt plet.
Leonora nailer den 100% rent vokalt og giver en både varm og charmerende optræden, ligesom interaktionen med kameraet og de mange søde smil sidder lige i skabet.
En rigtig feel-good sang, som udløste en god reaktion i pressecentret og ulig de fleste andre prøver, så sad flere journalister og både vuggede og sang med.
Michaels review:
Leonora gør det fantastisk godt. Hun smiler til kameraet i starten, hvor hun og sangen skal bære hele showet alene, der er endda et glimt i øjet på hende. Her til Eurovision kommer hun op på stolen via en stige, mens hun synger og kameraet viser lidt mere interaktion med de to dansere der skal med op.
Oppe på stolen får vi et overbliksbillede forfra, hvor baggrunden går over i en slags solopgang med gule striber, der roterer over en blå baggrund med fluffy skyer.
Vokalt er det perfekt, og som vi er blevet vænnet til fra Leonora og koret, så lyder det absolut som det skal. Alt i alt en meget flot performance fra holdet og showet skiller sig for alvor ud i den her udgave, hvor nogle af de foregående bidrag har flydt lidt ud og rodet en smule.
Østrig
Paendas show starter i sort/hvid med hende på en barstol. Alt på scenen er mørkt undtaget midten hvor hun sidder. Langsomt bliver hun omgivet af små lys, der vandrer op af gulvet via nogle LED-stolper. Det ser meget flot ud på kameraet. Efterhånden kommer der også farve på og hun træder frem på scenen.
Vokalt er det intenst og Paenda kommunikerer sangen helt fantastisk godt.
Sverige
Der er ikke ændret det store ved Johns optræden siden finalen i Mello. Han har stadig lysstanderen bag ham, der kører med gyldent lys under optrædenen. Til sidste vers, hvor korsangerne træder frem, er der dog kommet en del mere lys på, hvilket får showet til at virke rigtigt godt på kamera. Det bliver en stærk Gospel-inspireret afslutning med de fire korpiger og John i centrum.
Vokalt er det helt i top og Sverige bør stadig være at finde blandt top 10-kandidaterne.