I Irlands første nationale finale siden 2015, vinder Brooke og sangen “That’s Rich”. Brooke skal dermed repræsentere landet med de stolte Eurovision-traditioner i Torino til maj.
Vinderen blev fundet i en specialudgave af The Late Late Show. De seks finalister var:
- Patrick O’Sullivan – “One Night, One Kiss, One Promise”
- Janet Grogan – “Ashes of Yesterday”
- Brendan Murray – “Real Love”
- Miles Graham – “Yeah, We’re Gonna Get Out It”
- Rachel Goode – “I’m Loving Me”
- Brooke – “That’s Rich”
Blandt deltagerne var altså Brendan Murray, som repræsenterede Irland i Eurovision i 2017.
Mens vi ventede på resultatet bød RTE på noget så traditionelt irsk som Riverdance.
Vinderbidraget blev fundet i en sammensætning af seerstemmer, jurystemmer og for første gang i Irlands Eurovisionhistorie, en international jury.
Der var langt fra enighed mellem den internationale jury, den nationale jury og seerne. Vinderen Brooke fik dog 12 point hos både den internationale jury og TV-seerne, mens den nationale jury havde hende 2. sidst.