Den tjekkiske tv-station ČT har igen i år benyttet online-udvælgelse til at finde deres artist til Eurovision. I alt 7 sange deltog og vinderen blev fundet i en kombination af international juryafstemning og onlineafstemning.
Afstemningen varede i 2 uger og ved et pressemøde i dag blev resultatet afsløret. Vinderen blev Benny Cristo!
Deltagerne i den tjekkiske finale:
- Barbora Mochowa – White And Black Holes
- Benny Cristo – Kemama
- Elis Mraz feat. Čis T – Wanna Be Like
- Karelll – At Least We’ve Tried
- Olga Lounová – Dark Water
- Pam Rabbit – Get Up
- We All Poop – All The Blood
De internationale juryer havde Barbora Mochowa som favorit, som dog sluttede på sidstepladsen i den tjekkiske onlineafstemning og dermed kun opnåede en samlet 3. Plads.
Ved en sammenlægning af juryens stemmer (incl. online-stemmer fra internationale fans) og de tjekkiske online-stemmer stod det klart, at vinderen var Benny Cristo.
Resultatet:
22: Benny Cristo – Kemama
18: Elis Mraz feat. Čis T – Wanna Be Like
14: Barbora Mochowa – White And Black Holes
12: We All Poop – All The Blood
10: Karelll – At Least We’ve Tried
9: Olga Lounová – Dark Water
9: Pam Rabbit – Get Up
Benny Cristo vil således repræsentere Tjekkiet i Eurovision Song Contest 2020 med sangen “Kemama”!
Foto: Benedikt Renč