Prøverne forud for Eurovision 2022 er startet i dag lørdag den 30. april på scenen i Pala Olimpico. Som noget nyt i år, så foregår første runde prøver bag lukkede dører, og der er hverken adgang for onsite- eller online presse. Derfor kan vi kun viderebringe billeder og TIK TOK videoklip, som EBU offentliggør. Vi har altså ikke set artisterne på scenen, den mulighed får vi først fra på onsdag den 4. maj, hvor 2. runde af de tekniske prøver skydes i gang.
Første runde videomateriale offentliggøres eksklusivt på TikTok og vil være tilgængeligt 24 timer.
Hvert TIK TOK-klip har en varighed på max. 90 sekunder og består af:
- Artisternes forberedelse backstage
- Første reaktion på scenen
- Video fra prøven
- Et kort interview efter prøven
Pressen har dog via online pressecenter adgang til de pressemøder, som afholdes efter den enkelte artist har været på scenen. Vi følger med begge steder.
Dagens program
- 10:00 – 10:30 Albanien: Ronela Hajati “Sekret”
- 10:40 – 11:10 Letland: Citi Zeni “Eat Your Salad”
- 11:20 – 11:50 Litauen: Monika Liu “Sentimentai”
- 12:00 – 12:30 Schweiz: Marius Bear “Boys Do Cry”
- Frokostpause
- 13:40 – 14:10 Slovenien: LPS “Disko”
- 14:20 – 14:50 Ukraine: Kalush Orchestra “Stefania”
- 15:00 – 15:30 Bulgarien: Intelligent Music Project “Intention”
- Pause
- 16:00 – 16:30 Holland: S10 “De diepte”
- 16:40 – 17:10 Moldova: Zdob si Zdub & Advahov Brothers “Trenuletul”
Prøver, dag 1
Albanien
Letland
Litauen
Schweiz
Slovenien
Ukraine
Bulgarien
Holland
Moldova
—
Husk at vi følger prøverne dagligt fra 30.04 til 14.05 og har folk både i online pressecentret og i det fysiske pressecenter i Torino. Følg med på Eurovision.dk, Facebook, Twitter, Youtube og Instagram.