Lørdag aften var der finale i Söngvakeppnin, som er den islandske udvælgelse til Eurovision, og her endte det med en overbevisende sejr til tvillingerne Matthías og Hálfdán fra gruppen VÆB, som vandt afstemningen hos både seerne og den internationale jury med deres sømandstechno-sang Róa.
Formatet for Söngvakeppnin 2025
Söngvakeppnin har allerede været i gang i 14 dage, med to semifinaler de sidste to weekender. Ud af de ti sange der stillede til start, var seks af dem gået videre til aftenens finale.
De seks artister, som havde kvalificeret sig til finalen, var:
- Ágúst – “Like You”
- Bjarni Arason – “Aðeins lengur”
- Júlí & Dísa – “Fire”
- Væb – “Róa”
- Tinna – “Words”
- Stebbi Jak – “Set Me Free”
Resultatet fra Söngvakeppnin-finalen
Da de seks artister havde performet deres sange, var det tid til afstemning. Først uddelte den internationale jury, bestående af repræsentanter fra syv forskellige lande, deres point, og her var det VÆB med sangen Róa der var favoritten.
Herefter gav seerne point, og det vendte op og ned på en del. Det eneste, der ikke blev pillet ved, var imidlertid førstepladsen, som VÆB også tog sikkert her, og dermed skal de til Basel og repræsentere Island.
# | Artist | Sang | International jury | TV-seerne | Total point | Start-nummer |
1 | VÆB | Róa | 74 | 93 | 167 | 4 |
2 | Stebbi Jak | Set Me Free | 57 | 85 | 142 | 6 |
3 | Júlí & Dísa | Fire | 63 | 74 | 137 | 3 |
4 | Bjarni Arason | Aðeins lengur | 44 | 39 | 83 | 2 |
5 | Tinna | Words | 53 | 22 | 75 | 5 |
6 | Ágúst | Like You | 45 | 23 | 68 | 1 |