Hvis du er fan af Eurovision Song Contest, vil du helt sikkert genkende Tysklands kunstner i år. Der er nemlig gensyn med selveste den regerende mester Lena, som tog sejren i 2010 med “Satellite” i Oslo.
Siden hendes triumf i Oslo, har 19-årige Lena liv ændret sig fuldstændigt. “Satellite” blev et hit i hele Europa og bl.a. nummer 1 i Danmark, Finland, Tyskland, Norge, Sverige og Schweiz. Lena opnåede endvidere Top 5 i Østrig, Belgien, Ungarn, Irland, Island og Holland, og samt Top 30 på de brittiske hitlister.
Lena tog et meget modigt skridt, da hun i 2010 besluttede, at hun ville forsøge at forsvare hendes Eurovisiontitel i år. Lena præsenterede 12 sange fra sit andet studiealbum, “Good News”, og så var det op til de tyske tv-seere at stemme en af sangene til tops som tysklands bidrag på hjemmebane i Düsseldorf. Det blev “Taken By A Stranger” – en blandring af pop og elektro med en noget “skummel” og mystisk undertone, som vandt seernes gunst. Spørgsmålet er nu om Lena kan blive den første Eurovisiondeltager nogensinde, der vinder konkurrencen to år i træk?