Torsdag d. 14/2 var det ikke kun Valentins dag, men bød udover blomster,
chokolade og fejring af kærligheden også på finale i den tyske preselection "Unser
star für Malmø". 12 sange deltog i dysten og efter et underholdende show i TUI
Arena í Hanover, hvor også Loreen og den tyske Eurovision-stjerne Lena kiggede
forbi, skulle vinderen kåres.
En kombination af radiolyttere, tv-seere og jury (bestående af bl.a
2012-repræsentanten Roman Lob) skulle stemme et bidrag til tops og her var der
bestemt ikke enighed om udfaldet. Radiolytterne pegede på LaBrassBanda, juryens
favorit hed Blitzkids mvt., mens tv-seerne stemte på den internationalt kendte
gruppe Cascada og sangen Glorious, som også endte med at vinde den samlede sejr.
Cascada består af Natalie Horlier, DJ Manian, og Yanou og er med mere end
30 millioner solgte albums på verdensplan et af verdens mest populære dance-acts.
Gruppen har eksisteret i 10 år og har bl.a. hits som Everytime We Touch,
Heaven og Evacuate the dancefloor på samvittigheden.
1. Cascada – Glorious (30)
2. LaBrassBanda – Nackert (23)
3. Söhne Mannheims – One Love (17)
4. Saint Lu – Craving (16)
4. Nica & Joe – Elevated (16)
6. Blitzkids mvt. – Heart On The Line (15)
7. Ben Ivory – The Righteous Ones (13)
8. Betty Dittrich – Lalala (12)
8. Finn Martin – Change (12)
10. Die Priester – Meerstern, sei gegrüßt (9)
11. Mobilée – Little Sister (8)
12. Mia Diekow – Lieblingslied (3)
http://www.cascada-music.de/index.php