Tyskland: Wildcard-vinder Elaiza fuldender det tyske finalefelt

Efter denne uges klub-koncert, hvor et wildcard skulle uddeles til en ungt talent, så er årets finale-felt nu parat i Tyskland.

Det blev Elaiza, som sikrede sig den sidste plads i finalen med hendes sang Is It Right? Hermed slog hun ikke bare 9 andre deltagere, som optrådte ved showet, men ikke mindre end 2240 sangere, som via en online platform havde insendt youtube-videoer til konkurrencen.

Advertisement

Elaiza er hermed klar til den tyske finale “Unser song für Dänemark”, som afvikles d. 13. marts. Her skal hun op imod følgende deltagere: Baseballs, Oceana, Unheilig, Madeline Juno, Santiano, MarieMarie og Das Gezeichnete Ich.

Du kan læse mere om hver enkelt artist og høre tidligere materiale med dem nederst i artiklen.

Hver deltager har 2 sange med i konkurrencen. Alle 8 deltagere synger deres første sang, hvorefter de 4 kunstere, som får flest stemmer avancerer til 2. runde, hvor de synger deres sang nr. 2. Ud af de 8 sange stemmes 2 videre til 3. runde og efter en afsluttende afstemning har vi vinderen af “Unser song für Dänemark” 2014.

Finalister og finalesange:

  • Das Gezeichnete Ich – “Weil Du Da bist”/”Echo”
  • Madeline Juno – “Like Lovers Do”/”Error”
  • MarieMarie – “Cotton Candy Hurricane” /”Candy Jar”
  • Oceana – “Thank You” / “All night”
  • Santiano – “The Fiddler On The Deck” /”Wir werden niemals untergehen”
  • The Baseballs – “Mo Hotta Mo Betta” /”Goodbye Peggy Sue”
  • Unheilig – “Als wär’s das erste Mal” / “Wir sind alle wie eins”
  • Elaiza- ?

Hør klip fra sangene på NDR’s hjemmeside.

 

En kort introduktion til de tyske finalister 

Unheilig: Et af Tysklands mest populære bands. De har modtaget adskillige priser og deres album Lichter der Stadt har toppet hitlisterne i både Tyskland, Østrig og Schweiz.

Unheilig på Facebook

—–

Oceana: Har haft et stort hit i Europa med Endless Summer, som var den officielle  sang for EM i fodbold 2012.

Oceana på Facebook

—–

Santiano: En alsidig gruppe, som kombinerer international folkemusik, rock, pop mm. Deres første album album Bis ans Ende der Welt toppede de tyske hitlister og de turnerer i øjeblikket i 60 tyske byer.

Santiano på Facebook

—–

Madeline Juno: 18-årig sangerinde, hvis sang Error blev et stort hit på Youtube, og efterfølgende blev benyttet i årets mest populære film i Tyskland 2013 Fack Ju Göhte.

Madeline Juno på Facebook

—–

Das Gezeichnete Ich: Sanger, komponist og “multi-instrumentalist” fra Berlin, som fik sin TV debut i  “Bundesvision Song Contest 2010”. Til februar kommer hans album.

Das Gezeichnete Ich på Facebook

—–

MarieMarie: Et band, der er kendt for at mixe traditionel harpe og cello-lyd med elektronisk musik under navnet “Folktronic Pop”.

MarieMarie på Facebook

—–

The Baseballs: har haft stor succes i hele Europas og toppet hitlisterne i Finland, Sverige, Norge og Schweiz med deres rock n’ roll sange. Deres cover af Umbrello har f.eks. mere end 20 millioner hits på Youtube.

The Baseballs på Facebook

Elaiza: Berliner-trioen Elaiza består af den tyske-ukrainske forsanger Ela og hendes 2 bandmedlemmer Yvonne og Natalie. Trioen startede med at optråde sammen sidste år. D. 27. februar vandt de wildcard’et til finalen og blev dermed den 8. og sidste finalist i “Unser song für Dänemark”.