Et kvarters kørsel fra vores midlertidige hjem på Danhostel i København ligger B&W-hallerne på Refshaleøen. Ved første øjekast er der ikke meget glitter og glamour over den industrielle ødemark, som titter frem ved det gamle skibsværft. I akkrediteringscenteret mødes vi af én af arrangementets utallige frivillige. En ung fyr fra Østrig, som med et stort smil byder os velkommen og mens han finder vores akkreditering skal han lige høre hvem, vi holder med i år. Begejstringen er stor, da jeg nævner Østrigs skæggede dame Conchita Wurst som min helt store favorit.
Sikkerheden er i højsædet ved et arrangement som Eurovison Song Contest, og inden vi kan træde ind i de knap 16.000 m2 teltby, som udgør pressecenter, fanområde, kantine og backstage area, skal vi og vores tasker scannes og selvom Michael udløser alarmen, får også han, efter en grundig tur med håndscanneren, adgang til det, der de næste par uger skal være vores arbejdsplads.
På gyngende grund i pressens telt
Indenfor i teltbyen summer der af liv, spænding og begejstring. En speciel fan-lounge byder på bl.a. OGAE-fanklubbernes infodesk, dueslag til pressen og et hyggeligt miljø med både sofaer og specielle gynger, når trangen til afslapning melder sig.
Vi møder hurtigt de første kendte ansigter – danske “kollegaer” fra en anden Grand Prix-side, som også er medlem af fanklubben og som vi lige vender Eurovision-situationen med, inden vi pakker vores transportable arbejdsplads ud i pressecentret.
I pressecenteret, som i virkeligheden er et stort, hvidt festtelt, er der stillet borde op til de mange danske og internationale pressefolk, som under Eurovision-week vil producere nyheder til utallige radio-, tv- og internetmedier verden over.
De slidte gulvbrædder, som efter alt at dømme tidligere har udgjort fundamentet for mangt en byfest, knirker højlydt og giver sig, hver gang man betræder dem. Selv den letteste journalist kan udløse en regulær gulvbølge i området.
Man lærer hurtigt at sætte sig i midten af teltet for at undgå træk fra sprækkerne i teltvæggen samt i behørig afstand fra kaffemaskinen, som udstøder et højt beep hver gang, der tankes en kop kaffe og som store flokke af kaffetørstige pressefolk nærmer sig i fuld firspring.
I Pressecenteret har hele pressestaben sin egen “mor” på stedet. En ældre frivillig dame tager sin titel som Eurovision Guide meget seriøst og hjælper os med alt mellem himmel og jord. Med sit smil og altid friske kommentarer har hun formået at få alle til at føle sig velkomne. Man ser hende hver eneste dag fra tidlig morgen til sen aften, altid med sit karakteristiske smil og ofte får hun lige en krammer med på vejen af en akkrediteret, der ligesom os, værdsætter hendes fantastiske arbejde.
Historiens flotteste scene
For at komme ind i den del af B&W-hallerne, som udgør salen, går turen over et gammelt betongulv, hvis eneste udsmykning er nogle spredte JoinUs- klistermærker, som leder de mange pressefolk i retning af den nybyggede trædør ind til B&W-hallerne.
35.700 meter sort lyddæmpende stof er hængt op i området, hvilket ifølge vores informationer bl.a. skal forhindre lydforsinkelse og ekko i beton-hallen, som adskillige lifte og håndværkere i øjeblikket er i gang med at gøre præsentabel for publikum.
Som en enorm kontrast til de rå fabrikshaller får vi det første blik af scenen, der strækker sig fra væg til væg og udgøres af ikke mindre end 1200 kvadradmeter LED skærm og 9 millioner dioder på gulvet og i bagvæggen samt et trykfølsomt gulv. DR har ifølge vores mening skabt historiens flotteste scene og der er blandt både kunstnere, fans og presse bred enighed om, at scene og teknik i særklasse.
