Når Herning i den kommende uge byder velkommen til fans fra hele landet, så bliver det med masser af Grand Prix-relaterede events rundt omkring i byen, både i forbindelse med Melodi Grand Prix 2017 den 25. februar og til børnenes MGP ugen efter.
Vi giver dig her det komplette overblik. Artiklen opdateres løbende med arrangementer.
Fanzonen på Herning Bibliotek i uge 8-9:
Fanzonen kommer i år til at være på Herning bibliotek. Biblioteket vil være pyntet op med stjerner i vinduet, der vil være Melodi Grand Prix Musik i højttalerne og personalet vil i anledningen komme i ekstra festligt tøj. Biblioteket byder bl.a. på morgensang, historisk DMGP Quiz, mindevæg over 60 års Melodi Grand Prix, Walk of fame samt udstilling af kjoler fra tidligere deltagere.
Der vil også være mulighed for at møde årets 10 deltagere og få en selfie eller autograf.
I fanzonen vil den danske fanklub Melodigrandprixfans.dk også være repræsenteret: Fredag den 24. februar og lørdag den 25. februar har klubben en stand, hvor man bl.a. kan deltage i konkurrencen om at gætte vindersangen og der vil være mulighed for at tage selfies med glitter og fjer. Så kig forbi og hils på nogle af medlemmerne af Danmarks festligste fanklub.
Mandag den 20. februar: Kl. 16:15 – 16:45 Fællessang – Dansk Melodi Grand Prix
Tirsdag den 21. februar: Kl. 16:15 – 16:45 Fællessang – Dansk Melodi Grand Prix
Onsdag den 22. februar: Kl. 9:00 – 9:30 Morgensang – Dansk Melodi Grand Prix
Torsdag den 23. februar:
Kl. 16:15 – 16:45: Fællessang – Dansk Melodi Grand Prix
Kl. 19:00 – 19.45: Torsdagslounge – Koncert med Berte & Band – Lokalt band med egne unikke versioner af grand prix hits gennem tiderne
Kl. 19:45 – 21:00: Pop Quiz – Dansk Melodi Grand Prix – finale
Kl. 20.00 – 20.45: Meet and Greet – mød årets deltagere i Melodi Grand Prix, autografer og selfies!
Fredag den 24. februar:
Kl. 10:30 – 16:00: Kom og mød den officielle fanklub, MelodiGrandPrixFans.dk
Kl. 13:15 – 13:45: Fællessang – Dansk Melodi Grand Prix
Lørdag den 25. februar:
Kl. 10:30 – 15:00: Kom og mød den officielle fanklub, MelodiGrandPrixFans.dk
Kl. 13.00 – 13.45: Sang og musikalske anekdoter med Anders Hornshøj, bl.a. vindersangen ”Hvad der end sker” fra DanskPOP Talent prisen
I uge 9 fortsætter fanzonen med aktiviteter forud for børne MGP.
Øvrige events
Man kan gå en tur gennem byen med det nye Melodi Grand Prix-spil, som Herning Kommune har lavet. 35 af de mest kendte sange fra Melodi Grand Prix og MGP er placeret rundt omkring i kommunen. Så gælder det bare om at fange sangene på mobilen.
Sangene er samlet i klynger på tre, og lykkes det at fange mindst tre sange, kan man deltage i en konkurrence på Herning.dk, hvor der er billetter på højkant til Melodi Grand Prix 25. februar. Konkurrencen slutter 22. februar.
Hele februar:
Herning Kirkes klokkespil spiller Grand Prix-numre.
Uge 8:
Grand Prix Quiz i Borgerservice på Herning Rådhus
Cafeen i Huset No7 serverer Grand Prix-Menu
Uge 8 og 9:
Emmelie de Forests kjole fra 2013 bliver udstillet i en montre i en rundkørsel ved Lind/Herning
Herning Svømmehal spiller 60 forskellige Melodi Grand Prix-sange (uge 8) og MGP-sange (uge 9) for gæsterne.
Herning flager for Melodi Grand Prix på Hernings indfaldsveje.
Udsmykning af butiksvinduer i Herning City.
Den 19. februar: Melodi Grand Prix-optakt til fodboldkampen FCM – Viborg på MCH Arena.
Den 21. februar:
Kl. 8.45: Alle skoler synger Melodi Grand Prix numre samtidig.
Kl. 20.30: Melodi Grand Prix-musik i Kvik-Hockey Arena under Blue Fox-kampen
Den 22. februar: kl. 19-21.30 Palmehave-orkestret spiller op til Melodi Grand Prix Dans på Vesterled Plejecenter
Den 23. februar:
Kl. 19.45: Semi-finaler og finale i By-pub-quiz. Finalen streames live i fanzonen på Herning Bibliotek.
Kl. 19.00-19.45: Torsdags-lounge med Berte & Band på Herning Bibliotek
Den 24. februar:
Kl. 10.30: Børnekor med 1000 børn samles på Torvet og synger klokken
Kl. 18.00 – 20.00: Live-koncert på Torvet med Grand Prix-band klokken
Kl. 14.00-17.00: Fredags-lounge med Melodi Grand Prix Stemning i Huset No7
Kl 16.00 -18.00: DR P4 sender live fra Tinghuspladsen
Den 25. februar:
Særlig Melodi Grand Prix-menu serveres på Herning Kommunes Plejecentre.
Kl. 10.00 -11.00: Melodi Grand Prix-spinning i DGIHuset,
Kl. 20.00: MELODI GRAND PRIX I JYSKE BANK BOXEN.
Den 27. februar
Kl. 13.00: Ørnhøj Skoles børn laver Melodi Grand Prix koncert for byens ældre.
Den 2. marts:
Kl. 9.30-13.00: Lokal-MGP på Herning Musikskole
Kl.10.00: Kalle fra Ramasjang underholder ved Indvielse af ny musik-legeplads på Kongeå-vej
Den 3. marts:
Generalprøve på MGP2017 i Jyske Bank Boxen
Kl. 14.00-17.00: Fredags-lounge med MGP-Stemning i Huset No7
Kl. 16.00 -18.00: DR P4 sender live fra Tinghuspladsen
Den 4. marts:
Kl. 9.00-9.45: Morgensang med Philip Faber på Herning Bibliotek
Kl. 10.00-14.00: Familie-værksted med MGP-tema i Huset No7
Kl. 19.00 – 22.00: MGP-fest i børnehøjde i Huset No7
KL. 20.00: MGP2017 I JYSKE BANK BOXEN