Sunday, January 26, 2025

Vi maler byen rød: The Musical 2 – Tilbage til 80’erne igen!

5. april 2018 har Musicalteatrets ”Vi maler byen rød: The Musical 2” urpremiere på Folketeatrets Store Turnéscene i København og er som den succesfulde 1’er fyldt til randen med hits fra Dansk Melodi Grand Prix.

I 2010 havde Musicalteatret premiere på den anmelderroste ”Vi maler byen rød: The Musical” på Folketeatrets Store Turnéscene i København. Siden da har forestillingen været opført mere end nogen anden ny dansk musical i dette årti – hele 40 selvstændige produktioner af forskellige teatre og teaterforeninger over hele landet (inklusive Musicalteatrets egen genopsætning i 2014) er det blevet til. Som en af de første danske jukebox-musicals (musicals med kendt/tidligere udgivet musik) bragede ”Vi maler byen rød: The Musical” ind på den danske teaterscene med en komedie om en gymnasieklasse, der i 1980’erne må igennem et væld af livs- og kærlighedsudfordringer lige op til den endelige studentereksamen. Forestillingen var spækket med 25 af de største hits fra Dansk Melodi Grand Prix gennem fem årtier.

Nu, otte år senere, er samme teater og forfatter klar med en selvstændig opfølger til musicalhittet, og denne gang er der hentet mere end 25 andre uforglemmelige danske Melodi Grand Prix-sange op af nostalgi-skattekisten. Hvor 1’eren lå i genre med ungdomsforestillinger som ”Grease”, byder 2’eren på helt nye karakterer i en ny historie, der denne gang henter inspiration fra de store, overdramatiske 1980’er-sæbeoperaer som bl.a. ”Dollars” og ”Dallas”. En dansk rigmandsfamilie rejser i 1980’erne af sted til ferieøen Mallorca for at restituere efter faderens pludselige død. De seks voksne børn og deres (sted)mor får sig dog en knap så afslappende ferie under de spanske palmer, da kærligheden begynder at blomstre for dem alle under de mest uventede omstændigheder – og da først hemmeligheder, løgne, afsløringer, afpresning, falske testamenter og chokerende sandheder ser dagens lys til den store grisefest, bliver alle familiemedlemmernes liv ændret for altid. Der er melodrama, humor, fest, farver, stort hår og skulderpuder for alle pengene i ”Vi maler byen rød: The Musical 2”!

Vi maler byen rød: The Musical 2” sættes op på Folketeatrets Store Turnéscene (Hvidkildevej 64, København NV) d. 5.-21. april 2018. Musicalen varer ca. 3 timer (inkl. pause) og er egnet fra 10 år og op.

Musicalen er skrevet af Rasmus Mansachs, der tidligere har stået bag en række af Musicalteatrets succeser, bl.a. “Vi maler byen rød: The Musical“, “1929 – En gangstermusical“, ”Tremmer”, ”Hotel”, “Showtime“ og “Der var engang?”. Der er 45 skuespillere, sangere og dansere (samt liveorkester) på scenen med instruktion af John Holmgren Brohammer Jensen, koreografier af Kenneth Parsberg og sanginstruktion/korledelse af Jakob Blegvad Stenz.

Billetter til Musicalteatrets ”Vi maler byen rød: The Musical 2” kan købes via Billetlugen her (pris 149-249 kr. eks. gebyr): bit.ly/2pccHub

Man kan desuden læse meget mere om forestillingen og Musicalteatret på deres hjemmeside og Facebook-side musicalteatret.dk/vmbr2

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Interview

Erik Struve Hanse, DR's Grand Prix-chef afslører detaljer om DMGP 2025.

Relaterede artikler

Stéphanie Surrugue og Sara Bro styrer igen showet til Melodi Grand Prix 2025

Den 1. marts 2025 bliver en aften fyldt med...

Melodi Grand Prix 2025 artister – Rygter og hints

Melodi Grand Prix 2025 artisterne er valgt og om...

Sander Sanchez giver koncert den 9. januar på RUST!

Glæd dig til den 9. januar, hvor den tidligere...

Optakt til DMGP 2025: Afsløringer og spændende nyheder fra Grand Prix-chefen

Med Dansk Melodi Grand Prix 2025 kun få måneder...

maia maia klar med sit bud på en ny dansk juleklassiker

maia maia er tilbage med årets julesang! Efter et par år...

Herning: Årets Grand Prix-by bliver fyldt med fest og stemning

Dansk Melodi Grand Prix 2025 nærmer sig med hastige...

Irland har afsløret kunstnere og sange i Eurosong 2025

De seks kunstnere, der deltager i Eurosong 2025, er...

Laura Thorn vinder Luxembourg Song Contest 2025!

Efter en spændende aften fyldt med musikalske højdepunkter er...

Belgien: De 8 sange i Eurosong 2025 er udgivet – Hør dem her

Den belgiske tv-station VRT har løftet sløret for de...

Hvem vinder Luxembourg Song Contest 2025: Reaktioner på generalprøven

Luxembourg gør klar til den store finale, Luxembourg Song...

Ukraine: Lyt til de 10 sange i Vidbir 2025

Alle 10 sange, der dyster i Ukraines Vidbir 2025,...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »