Skrevet af Mette
I dag er vi flyttet til selve pressecentret og har fulgt 3. og sidste generalprøve på finalen på storskærmen, hvor lyden er betydeligt bedre end igår fra relax-zonen.
Her vil vi give en sidste vurdering af aftenens show med gæt på hvordan hver enkelt sang vil klare sig i aften. Du får naturligvis også vores bud på aftenens vinder.
Herunder følger en liste over alle aftenens sange sammen med en kommentar og mit bud på placering – og det ender med garanti ikke sådan 😉
Min Top 5:
1. Danmark
2. Azerbaijan
3. Ukaine
4. Italien
5. Grækenland
Læs også: Mics bud på finalen
1.FRANKRIG 21-26
Fransksproget rock. Hun gør det bedste hun kan med det materiale hun har og giver en meget sexet performance. Fin vokal, men kommer nok desværre til at kæmpe i bunden.
2.LITHAUN 21-26
En af de sange, som overraskede ved at komme videre i tirsdags. En dejlig sang og iørefaldende U2-inspirerede toner. Andrius giver en noget speciel performance? Tror den bliver glemt og overskygget af Moldovas imponerende show.
3.MOLDOVA 16-20
Et af årets flotteste sceneshows. Får kuldegysninger hver gang vi kommer til slutningen af sangen. Meget memorabelt og iøjnefaldende med Aliona, der stiger op og flammerne i kjolen.
Det er nok desværre en sang, der kræver at man har hørt den mere end 2 gange, for at man får øje på alle dens kvaliteter.
4.FINLAND 11-15
Jeg forstod ikke Finlands beslutning om at sende Krista til Eurovision tilbage i marts. Det gør jeg nu!! Sikke et show! Hun er en fantastisk sanger og entertainer, fuld af energi og sammen med danserne g korpigerne giver hun et af årets mest iøjnefaldende og vellykkede sceneshows. En del Katy Perry tilsat masser af Ding Dong-march er opskriften på finsk succes 🙂 Lodtrækningen er ikke god og tror det vil koste hende Top 10-pladsen.
5.SPANIEN 21-26
En dejlig irsk inspireret sang, som fungerer rigtig godt på scenen. Smukt og veludført. Men på grund af den tidlige start og nok også Spaniens manglende “venner” i Eurovision, tror jeg den ryger i bunddysten.
6.BELGIEN 21-26
En populær sang hos fansene, men ikke en af favoritterne til en finaleplads. Roberto har til prøverne optrådt med stort halstørklæde og virker ikke helt i topform rent stemmemæssigt. Tror Belgien har opnået det de kunne med sangen, og en plads i bunden er nok desværre realistisk.
7.ESTLAND 16-20
Nedtonet, simpelt og velfremført. Kunne ligeså godt være fra 1987 som fra 2013. Effekten med sort/hvid intro giver igen flashbacks til datidens Grand Prix’er.
Birgit har ikke skuffet endnu og jeg tvivler på at hun gør det i aften
8.BELARUS 16-20
Generisk latino-pop, som kommer i nye indpakninger hvert år. Grækenland og Tyrkiet er mestre i disciplinen og i år prøver Belarus (måske i Tyrkiets fravær) at gøre dem kunsten efter. Tror juryen sætter en stopper for Belarus’ succes i år.
9.MALTA 11-15
En af årets helt store positive overraskelser. Gianluca løfter sangen til nye højder med sin altid fejlfrie vokal og energiske og charmerende performance. Gianluca er nok årets mest symptiske sanger og hans smittende glæde og nærvær kan kun smitte af på tv-seerene. MEN er det nok til en topplacering eller dræber startplaceringen hans chancer?
10.RUSLAND 6-10
Konstrueret og søgt. En ballade, der spiller på alle de virkemidler, som Putins musikanalytiker har evalueret sig frem til virker i Eurovision. Er ikke fan at Rusland, men den kommer højt!
11.TYSKLAND 6-10
En af årets mest sing-along-venlige sange. Uptempo og glad-i-låget schlager-pop fremført af en yderst professionel og energisk sangerinde, som virkelig forstår at få salen med.
Visuelt flot og med både pyro og den obligatoriske catwalk-walk 😉
Jeg har i nat drømt at Tyskland vinder, og det er bestemt ikke umuligt?
Skal man dømme efter publikums reaktion, så kommer Cascada højt
12.ARMENIEN 21-26
Aftenens første tissepause og jeg var en af de mange, der benyttede mig at den under gårdsdagens juryprøve. En sang som publikum buh’ede af, den blev udnævnt som finalist. Det kan ikke være noget godt tegn. Med de obligatoriske nabostemmer og loyale venner, så er Armenien nok sikret en plads et stykke fra bunden, men en top 10’er burde være udelukket.
Men man ved aldrig – Ukraine sluttede på en 10. plads med et lignende “Red jorden”-tema i 2010 (Sweet people). Dog er der en del lande til at deles om de ex-sovjetiske stemmer, herunder topfavoritter, som Georgien og Rusland.
13.HOLLAND 11-15
Anouk har virker en smule uengageret under prøverne, men har performet, når det virkelig gjaldt – ved både semifinalen og juryfinalen igår. Sangen er utroligt populær i Malmø blandt både presse og fans og hun skiller sig virkelig ud med et unikt bidrag, simpelt og velfremført samtidig med at scenebaggrunden på en effektiv måde formidler sangens stemning.
14.RUMÆNIEN 11-15
Kontrasten fra den enkle og sofistikerede performance fra Anouk og til den småvulgære Cezar iført diamantbesat Vampyr-jakke, halvnøgne dansere, lametta og en storskrydende operavokal kunne næsten ikke være større. Man kan sige meget om Cezar og det er der også blevet. Han har været offer for en del latter i Malmø. Hans talent, karisma og enormt store stemme kan dog ikke fornægtes. Hvis juryen ikke lader sig skræmme af de mange gimmicks, så kunne Cezar godt få en del stemmer der.
Men også hos tv-seerne vil han dele vandene, som han har gjort det her i værtsbyen.
Jeg er efterhånden overbevist. Et modigt sangvalg med for p…… det er velfremført og visuelt flot!
15. UK 16-20
Bonnie er MEGET populær her i Malmø og sammen med Anouk, Emmelie og Robin, så modtager hun hver gang, hun er på scenen enorm applaus og en fantastisk støtte.
Jeg tror dog det skyldes hendes fortid – at hun er en kendt og elsket popsanger, som alle kan huske fra 80’erne. Bidraget er ikke i nær samme klasse som ‘Total eclipse of the heart’ og det virker som om vokalen ikke er hvad den har været. ‘Believe in me’ – Undskyld søde Bonnie, men det gør jeg altså ikke.
16.SVERIGE 11-15
Robin er dejlig og ‘You’ er en af mine favoritsange i årets konkurrence. En sød popsang med et helt fantastisk omkvæd, der bare bliver bedre og bedre hen mod slutningen af sangen. Bidraget ender i et festfyrværkeri af en afslutning og selvom jeg ikke er så vild med sceneshowet eller stylingen, ja så
17.UNGARN 21-26
En af de mere overraskende finalister er den finurlige ungarske sang. En del af de fans, som jeg har snakket med har den blandt favoritterne, men havde ikke regnet med at den kom videre. Publikum i salen virker også begejstret for den. Jeg forstår det ikke, men må
18.DANMARK 1-5
Er måske en smule farvet, men Emmelie er altså fantastisk og ‘Only teardrops’ er et helstøbt bidrag – vellykket på alle fronter – melodi, teskt, sceneshow og kunstner. Top 3! og forhåbentligt Copenhagen 2014, som rigtig mange fans og journalister har sagt til os.
19.ISLAND 6-10
Visuelt meget vellykket! Stærk vokal som endnu ikke har slået fejl under prøverne. Meget nærværende og følelsesladet! Ikke en vinder, men måske årets Kuula.
20.AZERBAIJAN 1-5
Farid er farlig – rigtig farlig. En mainstream og iørefaldende sang, som kan appellere til alle dele af Europa. Et spektakulært sceneshow – skyggedanseren er en genial gimmick, som heller ikke tager for meget fokus fra sangen. Og så er Farid en yderst charmerende sanger med et glimt i øjet og en meget nærværende og følsom levering.
21.GRÆKENLAND 1-5
Et uptempo bidrag med et super godt sceneshow. Masser af sjov og gang i den på scenen.
Efter at alle de ex-jugoslaviske lande er ude, så kunne Grækenland blive rigtig farlige og samle stemmer nok til en Top 5 på baggrund af Balkan stemmer.
Veludført, stærk vokal og et bidrag, der også inddrager nationalt særpræg.
22.UKRAINE 1-5
Efter lidt skepsis omkring kæmpen Igor, så er jeg faktisk helt solgt nu. Den blide kæmpe som bærer Zlata ind på scenen er så sødt og eventyrligt og den Disney-inspirerede ballade vil appellere til alle aldre. Gimmicken med Igor er en lille del af showet i modsætning til mange andre landes shows, så det burde ikke trække ned hos juryen.
En rigtig flot og stærk stemme og et godt bud på en af Emmelies store konkurrenter.
23.ITALIEN 1-5
Endnu en af mine favoritter. En flot, sofistikeret performance og en dejlig italiensksproget sang, som imodsætning til mange af de gimmick-fyldte performances virkelig fremstår som stilfuldt og afslappet. Marco er en meget nærværende sanger med en lidt skæv og finurlig stil. Tror L’essenziale bliver et hit hos juryen og ligesom Raphael Gualazzi også scorer pænt hos seerne.
24.NORGE 6-10
Moderne og stilfuldt. Er ikke sikker på at hun vil komme helt så højt som bookmakerne forudsiger.
Vokalen var mindre sikker igår end normalt. Men mon ikke den falder i god jord hus bookmakerne.
Et nummer i samme genre som Euphoria, men den har mindre wow-faktor og måske en lidt mindre målgruppe.
25.GEORGIEN 6-10
Årets storladne kærlighedsduet. Storslået og iørefaldende G:son melodi med årets værste tekst og frygtelig accent. I pressecentret har den lige indtaget 1. pladsen foran Danmark, men tror ´”kun” det bliver til en af de lavere Top 10 pladser.
26.IRLAND 16-20
Et af årets bedste uptempo clubhit. Meget appellerende for en del af de mandlige seerne, som under generalprøverne har været meget begejstrede 😉 Ikke en vinder, men med den sene start kommer den nok op i den bedste halvdel.