Home Eurovision Song Contest Wien bød velkommen til deltagere, delegationer, presse og fans

Wien bød velkommen til deltagere, delegationer, presse og fans

I går aftes sagde Wien officielt velkommen til de mange fans, pressefolk og delegationer, som er kommet til byen. Den officielle åbningsceremoni for Eurovision Song Contest 2015 blev afholdt ved og i Wiens rådhus, hvor alle artister og delegationer var inviteret til rød løber event og efterfølgende fest.

Kl.18.00 ankom sidste års vinder Conchita Wurst som den første på den 200 meter røde løber, som blev bestyret af de 2 værter Kati Bellowitsch og Andi Knoll.

Foto: Anti Social Media på Facebook

Selfie med Conchita Wurst

De danske drenge fra Anti Social Media var, som følge af at Danmark var sidste års værtsnation, første deltager på løberen. Med 3 minutters mellemrum trådte årets deltagere op af den røde løber, hvor der først var afsat 3 minutter til photoshoot foran en såkaldt press wall og efterfølgende bød turen op ad løberen på spørgsmål fra verdenspressen.

Der blev også tid til en lille selfie med sidste års vinder frk. Wurst.

Kl. ca.18.30 var det tid til at præsentere årets show værter Mirjam Weichselbraun, Alice Tumler og Arabella Kiesbauer, og til tonerne af Eurovision hits spillet af Wien konservatoriet, fortsætter deltagerne med at ankomme på den røde løber.

Foto: SVT Facebook

Eduard fra Moldova anholdt”

Politiet havde til anledningen – og til vores og Picantoens store fortrydelse – afspærret adskillige gader i omegnen af Wiener Stadthalle, men også på løberen spillede politiet en rolle. Dog i Moldavisk forklædning. Eduard fra Moldova blev som et lille stunt “anholdt”.

Ved hal-9 tiden er alle årets deltagere, delegationer og værter på vej mod reception på rådhuset og efterfølgende en festlig aften på årets EuroClub på Ottakringer Brewery til “Welcome to Austria” aften.

Idag venter 1.og 2. dress rehearsal i Wiener Stadthalle for alle deltagerne i semifinale 1 – også dem i med ondt i håret efter en hård aften 🙂

 

 

Translate »
Exit mobile version