Wednesday, November 20, 2024
Home Blog Page 72

Liveblog: Melodi Grand Prix 2018 direkte fra Gigantium!

Kl. 14.30 går årets generalprøve i luften her i Gigantium, hvor pressen får for aller første gang mulighed for at se årets artister live på scenen. I generalprøven ser vi det endelige show og artisterne er i ført deres endelige kostume.

Vi liveblogger fra generalprøven, som starter kl. 14.30 idag.

Husk at opdatere siden løbende!

Showstart

Showet indledes med et kig tilbage til starten af konkurrencen i 1956. Værterne Anette Heick og Johannes Nymark sidder i en tidssvarende stue og vi ser klip fra de første shows på et sort/hvidt tv. Herefter følger en gennemgang at de store begivenheder i Eurovision-historien, primært set med rød/hvide briller på.

Efter denne tidsrejse er vi tilbage i salen, hvor showet startes med Aalborg Symfoni orkester, som spiller Te Deum. Undervejs får vi vores værter på scenen og Eurovision-hymnen fortsætter.

Annette er iført en kropssnær sort kjole med gennemsigtigt stof og en slags blonde, mens Johannes viser et lidt mere country-præget look med sort cowboy-jakke og hvid rullekravebluse.

Sang nr. 1: Ditte Marie – Riot

Ditte Marie er iført en sort dragt med en udskæring/lynlås fortil. Med sig på scenen har hun 5 dansere iført lignende sorte dragter som står på stribede plateauer. Scenen er holdt i forskellige gul/orange nuancer. Mod slutningen er der fyrværkeri. En rigtig god show-åbner og Ditte Marie giver sædvanen tro en energisk og stærk optræden. Men i et meget stærkt felt tror jeg desværre “Riot” må se sig slået.

Superfinale: Nej

Vi får afsløret juryen: Christian Kaad, Morten Madsen, Jens Erik Møller, Julie Lund Mikkelsen og Anna Sofia Bennike.

Sang nr. 2: Anna Ritsmar – Starlight

Anna’s nummer er domineret af “Starlight”. LED-baggrunden er mørk med stjerner og en globus, mens Anna selv iført en dragt med stjerner og står på scenen med en flot stjernebesat ukulele.  Simpel og smuk optræden, som virkelig passer til den unge, charmerende sangerinde.

Start nr. 2 kan nok desværre påvirke Anna´s chancer i negativ retning og hun risikerer måske at blive glemt. Men jeg mener stadig hun har en god chance for at avancere til Superfinalen med sin fine, lille sang og charmerende optræden.

Superfinale: Måske

Sang nr. 3: Rasmussen – Higher Ground

Bookmakerfavoritten Rasmussen har været på scenen i et storstilet og flot show. Vikingetema: Blå farver, bølger, sejl, kappeklædte dansere og sne mod slutningen af numeret. Jonas har sit hår slået ud og er iført mørkt tøj. Jonas’ musicalbaggrund ses tydeligt i hans meget dramatiske optræden. Alt i alt et spektakulært show, en stærk optræden og efter min mening et det bedste bud på aftenens vinder!

Superfinale: Ja

Sang nr. 4: Sannie – Boys On Girls

Sannie er iført sort jakkesæt med hvid skjorte og hat, en lidt underspillet udgave af den Whigfield, vi er vant til. Med sig på scenen har hun 5 dansere i undertøj og en stor seng. Farverne er holdt i pink og alt i alt lever Sannie helt op til hendes løfter om et sexet show med boys on boys og girls og girls. Mod slutningen vendes sengen på højkant. Et meget memorabelt show, en fin vokal og meget karismatisk optræden fra den erfarne Whigfield.

Superfinale: Nej

Sang nr. 5: Sandra – Angels To My Battlefield

Sandra er iført hvide jeans og en simpel hvid t-shirt, som står i en flot kontrast til en rød og sort scene. På scenen står der 2 gennemsigtige røde vægge, som viser silhouetterne af 4 musikere. Mod slutningen ændrer slihouetterne sig til engle. Sandra leverer efter en lidt usikker start en virkelig stærk optræden og formidler sangens budskab og følelser på en gribende og troværdig måde. Jeg sidder med våde øjne… 🙂

Superfinale: Måske

Sang nr. 6: Lasse Meling – Unfound

Lasse har 5 dansere med sig på scenen i street-inspireret tøjstil. Selv er han iført mørke, blanke bukser, mørkeblå t-shirt og mørk jakke. Scenen er ligeledes holdt i blå toner. Lasse har haft lidt problemer med halsen under prøverne og har skullet spare på stemmen, og idag var han desværre også påvirket. Stadig en energisk optræden og en sang, som vil appellere til de yngre seere.

Superfinale: Nej

Sang nr. 7: Carlsen – Standing Up For Love

Vi har de 3 smukke søstre fra CARLSEN på scenen. Skiftet fra den mørkeblå scene og til CARLSENS flotte, farverige blomsterbaggrund fungerer rigtig godt og de 3 sangerinder ser virkelig fantastiske ud. Vanja er iklædt en sort dragt med en blomstret kimono udenpå, Barbara er i bordeauxrød kjole med høj slids, mens Lajla har en kort grå kjole på med lange størvler i samme farve. Vokalt en superflot præstation, og sangen nærmest eksploderer i en rigtig Grand Prix-afslutning, som viser søstrenes stærke vokale repertoire. En sang, som kan blive meget populær hos seerne.

Om det bliver til en plads i superfinalen vil afhænge af juryens stemmer.

Superfinale: Måske

Sang nr. 8: Karui – Signals

KARUI er på scenen med 3 musikere. Farverne er holdt i rødt og smukke KARUI har givet sine flotte krøller frit liv og er iført sorte bukser samt en rigtig “glimrende” Grand Prix top. Hun leverer måske aftenens stærkeste vokal, en rigtig overbevisende optræden, som virkelig løfter det meget moderne bidrag “Signals”.

KARUI kunne godt ske at hente rigtig mange stemme hos de yngre seere og med den vokale formåen måske også score godt hos juryen. En darkhorse til Top 3?

Superfinale: Måske

Sang nr. 9: Rikke Ganer-Tolsøe – Holder fast i ingenting

Rikke er iført en rød kjole og tilsvarende rød læbestift. Med sig på scenen har hun 2 dansere på polestænger. Resten af scenen er holdt i nærmest sort & hvide farver, som giver et meget filmisk indtryk. Mod slutningen kommer der røde lyskegler. Rikke er stensikker og meget karimastisk. Et flot bidrag og den eneste danske sang i aften! Men i årets stærke felt er jeg bange for at det bliver et farvel til Rikke inden Superfinalen.

Superfinale: Nej

Sang nr. 10: Albin Fredy – Music for the Road

Aftenens sidste bidrag og hvilket show! Albin starter med en hologram udgave af sig selv, hvorefter man klipper over til scenen, som er holdt i “Emmelie-rød-orange toner”, med en grafisk “road” på LED-baggrunden og en række skærme i matchende farver på scenen. Albin, som er iført jeans og hvid t-shirt, leverer både en fin vokal og et effektivt show. Med sang nr. 10 samt et både moderne og unikt bidrag, så tror jeg Albin er relativt sikker på en plads i Superfinalen.

Superfinale: Ja

Vi samler op og kommer med vores bud på vinder og Top 3 inden showet kl. 20.

Interview med Lasse Meling: Jeg bruger sangskrivning som terapi

Vi har talt med Lasse Meling, som synger “Unfound“, som han selv har været med til at skrive. Vi fik snakket lidt med Lasse omkring det at skrive sin sang på en sangskrivercamp og hvilken Eurovision sang han gerne selv ville have sunget.

Du kan se det hele herunder:

Interview med KARUI – “Det bliver varmt og der kommer ild”

Vi har talt med KARUI, der synger “Signals”. Sangen har hun selv skrevet sammen sidste års solist Jeanette Bonde. KARUI fortæller bl.a. lidt om sit show, om sin tur til Ghana, hvor hun arbejdede med at undervise børn og om samarbejdet med Jeanette Bonde.

Interview med Anna Ritsmar: “Nyt album ude – dansksproget, singer songwriter folk med ukulele”

Vi har talt med årets yngste deltager, Anna Ritsmar, som synger sang nr. 2 “Starlight” skrevet af Lise Cabble. Anna fortæller bl.a. om hendes nye plade med gruppen Aufori, om prøverne i Gigantium og om samarbejdet med den legendariske sangskriver Lisa Cabble.

Interview med Rikke Ganer-Tolsøe: “Det er fedt at være blevet udvalgt at Clara Sofie”

Vi har talt med sangerinden bag sang nr. 9, Rikke Ganer-Tolsøe. Rikke synger årets eneste danske sang “Holder fast i ingenting” og vi talte bl.a. om hendes holdning til de mange engelsksprogede sange, om hendes skræddersyede kjole til showet og om hvad Rikke’s blog kvinderudenfilter.dk.

Interview med Ditte Marie -“Jeg kommer til at prøve noget nyt: Dansere og bukser på”

Vi har talt med Ditte Marie, som er med i Melodi Grand Prix for 3. gang. Hun synger sang nr. 1 “Riot”. Ditte Marie fortæller, hvordan det har været at have sin Grand Prix baby med til prøverne, hvad det er hun vil gøre for første gang på scenen og hvorfor hun kom tilbage til Melodi Grand Prix i år.

Interview med CARLSEN: “Det er en oplevelse, vi kan dele resten af livet”

Vi har talt med den færøske søskende-trio CARLSEN, som synger “Standing up for Love”. Vi mødte de smukke søstre i presserummet i Gigantium fredag og talte lidt om turen til Danmark, hvordan de er at have 2 små børn med, når man skal forberede sig på Melodi Grand Prix og så fik vi historien om den færøske spise “Skærpekød”.

https://www.youtube.com/edit?o=U&video_id=14UnCY0lK9g

Interview med Albin: “Der bliver ikke noget løbebånd”

Albin synger sang nr. 10 “Music for the Road”. Vi talte lidt med ham om showet, om hvordan det er at være med for 2. gang og om hvilken slags musik Albin selv lytter til.

Interview – Rasmussens vikingetips: “Lad skægget gro, gå til barber og slap af “!

Bookmakerfavoritten Rasmussen synger sang nr. 3 “Higher Ground”. Vi talte med ham i dag i presserummet i Gigantium.

Hvilke af årets Grand Prix sange er de mest afspillede på Spotify?

Mandag den 5. februar blev årets Grand Prix sange udgivet på diverse streamingtjenester. Men hvilke sange er egentligt spillet flest gange?

Her har vi været på Spotify for at se hvordan, årets sange har klaret sig der.

Står det til danskerne, så er det – i skrivende stunde – Rasmussen der løber med sejren foran Anna og Ditte Marie.

Men der er også 5 jurymedlemmer, der hver får 10% at sige, så intet er afgjort endnu.

Husk at se med lørdag den 10. februar kl 20.00 på DR1.

 

Spotify-afspilninger pr. 09.02.2018

Ditte Marie  – Riot  9897 afspilninger

Anna Ritsmar – Starlight 11,801 afspilninger

Rasmussen – Higher Ground 13,465 afspilninger

Sannie – Boys on girls 9,716 afspilninger

Sandra – Angels To My Battlefield 9,170 afspilninger

Lasse Meling – Unfound 8,536 afspilninger.

CARLSEN – Standing up for love 8,536 afspilninger

KARUI – SIgnals 8,777 afspilninger

Rikke Ganer – Holder fast i  ingenting 7,164 afspilninger

Albin Fredy – Music for the road 7,612 afspilninger

Dagen før dagen – Hvem er bookmakernes favorit i årets melodi grand prix?

I morgen løber årets Melodi Grand Prix af stablen fra Gigantium i Aalborg, men hvem er egentlig årets favorit?

Ja hos bookmakerne er der ingen tvivl. De har  – i skrivende stund – Rasmussen med “Higher Ground” som favorit til at vinde, og lige efter kommer  Anna Ritsmar og hendes “Starlight”, mens de færøske søstre fra Carlsen indtager 3. pladsen hos bookmakerne.

Til gengæld har bookmakerne meget lidt tiltro til bidragene fra Rikke-Ganer Tolsøe, Lasse Meling og Karui.

Se oddsene herunder:

Highest
odds
Lowest
odds
Rasmussen (Higher Ground) 2.60 2.25
Anna Ritsmar (Starlight) 5.00 3.60
Carlsen (Standing Up For Love) 6.00 4.00
Sandra (Angels To My Battlefield) 6.50 4.50
Ditte Marie (Riot) 12.00 8.00
Albin Fredy (Music For The Road) 15.00 13.00
Sannie (Boys On Girls) 20.00 17.00
Lasse Meling (Unfound) 26.00 25.00
Karui (Signals) 35.00 17.00
Rikke Ganer-Tolsøe (Holder Fast I Ingenting) 51.00 50.00

Det bliver spændende om danskerne er enige med bookmakerne, det finder vi ud af i morgen kl 20.00. Showet sendes selvfølgelig på DR1.

UK: SuRie vinder Eurovision: You Decide med “Storm”

Seks bidrag var klar til Storbritanniens Eurovision: You Decide, som blev afholdt i Brigton Dome – samme sted som ABBA i øvrigt vandt Eurovision i 1974. 44 år efter ABBA’s sejr valgte man således at indlede showet med en ABBA-hyldest sunget af Måns Zelmerlöw (Sverige 2015) og Lucie Jones (UK 2017).

Værter på showet var TV-vært og skuespiller Mel Giedroyc og Eurovision-vinder Måns Zelmerlöw.

Vinderen blev fundet i 50/50 kombination af seerafstemning (telefon- og onlineafstemning) samt stemmer fra en professionel jury. Jurymedlemmerne (Rylan Clark-Neal, Rochelle Humes, Tom Fletcher) gav feedback under showet.

I aftenens felt, som også havde deltagelse af 2 “danske” sange, nemlig Astronaut skrevet af Jeanette Bonde, Rune Braager, Jacob “Aksglæde” Pedersen og Ashley Hicklin og Crazy, som har danske Emil Rosendal Lei med på sangskriverholdet, så blev SuRie aftenens vinder med sangen “Storm”. Den er skrevet af Nicole Blair, Gil Lewis og Sean Hargreaves.

You Decide 2018

  1. RAYA – “Crazy”
  2. Liam Tamne – “Astronaut”
  3. Asanda – “Legends”
  4. Jaz Ellington – “You”
  5. SuRie – “Storm”
  6. Goldstone – “I Feel the Love”

Melodi Grand Prix 2018 – Hør årets sange og stem

Update: afstemningen er nu lukket, tusind tak til alle jer der har stemt.

Vi har ventet længe, men nu er ventetiden endelig forbi. Ved midnatstid natten til mandag blev årets 10 bidrag i Melodi Grand Prix 2018 afsløret på diverse Streaming-tjenester. I den festlige anledning skal vi selvfølgelig have en afstemning. Hvilket bidrag er bedst? Hvem skal have dine 12 points ? Deltag i vores afstemning nedenfor og giv din mening til kende!

Du kan høre sangene på diverse Streaming-tjenester her – eller i Spotify-afspilleren herunder.

Føler du dig ikke klar til at stemme endnu? Vi kan måske hjælpe dig. Nederst i artiklen finder du en oversigt over årets 10 sange incl. artistinfo og sangskrivere. Desuden kan du finde links til interviews fra pressemødet i DR.

Spotify-afspiller

Afstemning – Hvem skal have dine 12 points?

Afstemningen foregår på traditionel Eurovision-vis; Nedenfor er der en liste med de point, der kan gives. Ud for hvert pointantal er der en valgboks med artister. Nu er det dit job at vælge hvilken artist, der skal have 12 point, hvilken der skal have 10 og så videre. Når alle boksene er fyldt ud og du er sikker på dine valg, så er det bare at trykke på “Cast Vote” knappen, og dine point indgår i den samlede score!

I kan stemme frem til lørdag klokken 9.00

[gee_vote id=7 img_header=”Billede” element_header=”Artist”]

Fakta: Sangene, solisterne og sangskriverne

Sang nummer 1: ’Riot’

Solist: Ditte Marie (34 år, opvokset i Silkeborg, bor i København)

Tekst og musik: Lise Cabble, Theis Andersen og Chris Wahle

Ditte Marie Agergaard Kristensen – eller bare Ditte Marie – optræder i dag i mange musikalske sammenhænge i både ind- og udland. Hun er tidligere forsanger i Le Freak, med hvem hun også deltog i Melodi Grand Prix. Ditte Marie deltager for tredje gang (2011 (med Le Freak): ’25 Hours A Day’, 2012: ’Overflow’)

Sang nummer 2: ’Starlight’

Solist: Anna Ritsmar (17 år, opvokset i Uvelse, bor i Hillerød og Søllerød)

Tekst og musik: Lise Cabble

Anna Ritsmar optræder til daglig med grupperne Spektaro og Aufori. Hun deltog i X Factor i 2016, hvor hun nåede til bootcamp. Hun har pt. orlov fra gymnasiet på grund af sin musik.

Sang nummer 3: ’Higher Ground’

Solist: Rasmussen (32 år, opvokset i Viborg, bor i Langå)

Tekst og musik: Niclas Arn & Karl Eurén

Jonas Flodager Rasmussen – eller blot Rasmussen – optræder til daglig med coverbandet Hair Metal Heröes og har medvirket i kendte musicals på scener i Aarhus og Holstebro. Ved siden af det underviser han på Scenekunstskolen ved Kulturskolen Viborg og ved Aarhus Teater Læring.

Sang nummer 4: ’Boys On Girls’

Solist: Sannie (47 år, opvokset i Skælskør og Elfenbenskysten, bor i Milano, Italien)

Tekst og musik: Sannie Charlotte Carlson, Domenico Canu & James Reeves

Sannie Charlotte Carlson – eller bare Sannie – brød i 1994 igennem med kæmpehittet ’Saturday Night’ under kunstnernavnet Whigfield. I 2012 udgav hun sit femte og sidste album som Whigfield. Hun har siden udgivet musik som Sannie.

Sang nummer 5: ’Angels To My Battlefield’

Solist: Sandra (20 år, Brønshøj)

Tekst og musik: Chief 1, Ronny Vidar Svendsen, Anne Judith Stokke Wik, Nermin Harambasic & Sandra Hilal

Sandra Hilal – eller blot Sandra – hjælper til daglig til på en produktionsskole. Hun blev opdaget af Chief 1 for et par år siden, og sangen til Melodi Grand Prix er første resultat deraf.

Sang nummer 6: ‘Unfound’

Solist: Lasse Meling (19 år, Frederikshavn)

Tekst og musik: Lasse Olsen Meling, Kim Nowak-Zorde & TheArrangement

Lasse Olsen Meling blev opdaget på YouTube, da han var 13 år. Han har indspillet i New York med anerkendte sangskrivere og fik sit hidtidige gennembrud i 2013 med singlen ’All About You’.

Sang nummer 7: ’Standing Up For Love’

Solist: CARLSEN (Vanja Carlsen 43 år, Laila Katrina Carlsen 39 år, Barbara Chaparro 32 år, alle Thorshavn, Færøerne)

Tekst og musik: Dave Rude, Thomas Thörnholm & Michael Clauss

De tre søstre i CARLSEN er børn af en pianist og en sanger. De har sunget i gospelkor, turneret i USA og udgivet en ep sammen. Til daglig er Vanja sygeplejerske, mens Laila og Barbara er frisører og makeupartister.

Sang nummer 8: ’Signals’

Solist: KARUI (19 år, opvokset i Herning, bor i Ringsted)

Tekst og musik: Annelie Karui Saemala, Jeanette Bonde Mikkelsen, Daniel Fält & Jonas Halager

Annelie Karui Saemala – eller bare KARUI – er frivillig underviser på en efterskole. Hun har sunget i både gospelbands og klassiske kor, medvirket i en række forestillinger med Den Jyske Opera samt været forsanger i flere coverbands.

Sang nummer 9: ’Holder fast i ingenting’

Solist: Rikke Ganer-Tolsøe (31 år, opvokset i Glostrup og på Amager, bor i Hvidovre)

Tekst og musik: Rune Braager, Clara Sofie Fabricius & Andrea Emilie Fredslund Nørgaard

Rikke Ganer-Tolsøe har stiftet blogger-universet kvinderudenfilter.dk og har desuden en Facebook-side, hvor hun deler egne sange og covernumre. Hun begyndte at synge offentligt for tre år siden. Hun blev fundet som solist gennem Instagram.

Sang nummer 10: ’Music For The Road’

Solist: Albin Fredy (36 år, opvokset i Falköping, Sverige, bor i København)

Tekst og musik: Rune Braager, John Garrison & O. Antonio

Albin Håkan Fredy Ljungqvist – eller blot Albin Fredy – har været en del af Wallmans dinnershow i Cirkusbygningen de seneste 11 år. Han udgav sidste år ep’en ’Falling For The Last Time.’ Albin Fredy deltager for anden gang (2013: ’Beautiful To Me’).

Interviews

Interview med Ditte Marie: “Jeg kommer til at gøre noget, jeg ikke før har gjort før”

Interview med Anna Ritsmar: “Jeg er ret vild med mumitroldene”

Interview med Rasmussen: “Sangen har en historie, der fortæller noget om de nordiske lande”

Interview med Sannie (Whigfield): “Det er en sexet lille popsang”

Interview med Sandra: “Min sang er meget spirituel, meget varm, den har en betydning for mig”

Interview med KARUI: “Det bliver friskt, det bliver sprødt og det bliver rødt”!

Interview med Lasse Meling: “I kan forvente et meget ærligt og følsomt show”

Interview med CARLSEN: “Rigtigt mange gode minder om Melodi Grand Prix”

Interview med Rikke Ganer Tolsøe: “Jeg er rigtigt glad for at repræsentere det danske”

Interview med Albin Fredy: “Forestil dig, Johnny Cash skriver verset, og Avicii skriver omkvædet”

Schweiz: Zibbz vinder Entscheidungsshow 2018 med ‘Stones’

Søndag aften var det tid for årets Schweiziske finale, Entcheidungsshow 2018. Seks bidrag dystede om retten til at repræsentere Schweiz i Lissabon og vinderen blev Zibbs og ‘Stones’.

Sven Epiney var aftenens vært og vinderen blev fundet i en kombineret jury- og sms-afstemning.

Læs også: Schweiz: Hør de 6 sange, som kæmper om billetten til Lissabon

Efter den internationale jury havde afgivet sine stemmer var det Zibbz og ‘Stones’, som lå til sejr med 4 points ned til Alejandro Reyes og sangen ‘Compass’.

Tv-seerne var langt hen ad vejen enige med juryen. Også her var der top points til Zibbs.

Tv-seernes stemmer:

  1. Zibbz, “Stones” — 77p
  2. Alejandro Reyes, “Compass” — 48p
  3. Chiara Dubey “Secrets and Lies” — 44p
  4. Angie Ott — 39p
  5. Vanessa Iraci — 25p
  6. Naeman – 19p

Samlet resultat:

  1. Zibbz, “Stones“: 153p
  2. Alejandro Reyes, “Compass“: 120p
  3. Vanessa Iraci, “Redlights“: 67p
  4. Chiara Dubey, “Secrets and Lies“: 66p
  5. Angie Ott, “A Thousand Times“: 65p
  6. Naeman, “Kiss Me“: 33 p

Det bliver således Zibbs, der skal repræsentere i rød-hvide farver i Lissabon. Hør sangen herunder:

 

Malta: Christabelle vinder i sit 4. forsøg i Malta Eurovision Song Contest

I sit 4. forsøg lykkedes det lørdag aften – endelig – Christabelle at vinde Malta Eurovision Song Contest. Det gjorde hun med sangen “Taboo”. Christabelle gik all-in på sceneshow og formidlede meget effektivt sangens budskab via både rekvisitter, grafik og dansere. Hun modtog aftenens største bifald i salen og formåede altså også at overbevise både tv-seere og jury.

Hun fik topkarakterer fra hele juryen, og samtidigt det højeste antal points fra tv-seerne (73) og sluttede på en samlet 1. plads med 133 points.

Juryen:

Island: Regina Osk – Christabelle, “Taboo”
Tjekkiet: Jan Bors – Christabelle, “Taboo”
Albanien: Kleart Duraj — Christabelle, “Taboo”
FYR Makedonien: Meri Popova — Christabelle, “Taboo”
Italien: Bruno Santori — Christabelle, “Taboo”

Se hendes vinderbidrag herunder.

https://youtu.be/BarQe2WEFV4

Resultat:

  1. Christabelle — “Taboo”: 133p
  2. Richard & Joe Micallef — “Song for Dad”: 98p
  3. Brooke — “Heart of Gold”: 84p
  4. Aidan — “Dai Laga”: 42p
  5. Eleanor Cassar — “Back to Life”: 36p
  6. Petra — “Evolution”: 33p
  7. Matthew Anthony — “Call 2morrow”: 32p
  8. Jasmine Abela — “Supernovas”: 31p
  9. Avenue Sky — “We Can Run”: 16p
  10. Dwett — “Breaking Point”: 15p
  11. Rhiannon — “Beyond Blue Horizons”: 14p
  12. Miriana Conte — “Rocket”: 14p
  13. Deborah C — “Turn It Up”: 13p
  14. Tiziana — “First Time”: 12p
  15. Lawrence Gray — “Love Renegade”: 7p
  16. Danica Muscat — “One Step at a Time”: 3p

Stil spørgsmål til årets deltagere | Melodi Grand Prix 2018

På lørdag afgøres Melodi Grand Prix 2018. I den kommende uge starter prøverne i Gigantium i Aalborg og vi er selvfølgelig med på sidelinjen. Fredag stiller artisterne op til interviews og i den forbindelse kaster vi i år bolden ud til jer læsere.

Hvad kunne du godt tænke dig at vide om årets deltagere?

Stil dit spørgsmål i formularen herunder eller skriv til os på Facebook. Så vil vi gøre vores bedste for at få jeres spørgsmål besvaret. Da tiden er begrænset kan vi dog ikke love at alle kommer med.

Stil dit/dine spørgsmål i formularen

[contact-form-7 id=”14122″ title=”Stil spørgsmål til årets deltagere”]

Melodifestivalen 2018: Resultater fra 1. Delfinale

Lørdag aften fik vi skudt årets Melodifestivalen i gang med en flot og underholdende 1. delfinale.

Karlstad var værter, da 7 bidrag skulle blive til 4 i et show, der bl.a. bød på et gensyn med den 9-dobbelte MF-deltager og dobbelte Eurovision-dronning Kikki Danielsson samt sidste års 5. Plads Benjamin Ingroosso.

Og netop Benjamin Ingrosso får endnu en chance i finalen. Sammen med John Lundvik er han nemlig direkte videre, mens Sigrid og Renaida får en chance til i Andra Chansen.

Resultat, 1. Delfinale 

1. Sigrid Bernson – Patrick Swayze (AC)

2. John Lundvik – My Turn (finale)

3. Renaida – All The Feels (AC)

4. Edward Blom – Livet på en pinne (5)

5. Kikki Danielsson – Osby Tennessee (7)

6. Kamferdrops – Solen lever kvar hos dig (6)

7. Benjamin Ingrosso – Dance You Off (finale)

Optakt til 1. Semifinale i Melodifestivalen 2018

I aften er det juleaften for mange schlager fans, når Sverige blænder op for årets Melodifestivalen der i år starter i Karlstad. 7 deltagere er på listen og der skal findes 2 til finalen, og til andra chancen, resten ryger ud.
Som altid holder den svenske fanklub Melodifestivalklubben en publikumsundersøgelse efter generalprøven om fredagen, og der blev resultatet således.

1 My turn John Lundvik 164 24%

2 Dance you off Benjamin Ingrosso 159 23%

3 Patrick Swayze Sigrid Bernson 153 22,5%

4 Livet på en pinne Edward Blom 91 13,5%

5 All the feels Renaida 61 9%

6 Osby Tennessee Kikki Danielsson 29 4%

7 Solen lever kvar hos dig Kamferdrops 22 3%

Det skal siges at Sigrid og John Lundvik fik lov til at synge deres bidrag 2 gange.

Hver Lørdag kl. 14 ligger SVT et klip ud hvor man får 2,5 minut af hver af årets sange, og dem kan i høre her:

Sigrid Bernson – Patrick Swayze

John Lundvik  My Turn

Reneida – All That Feels

Edward Blom – Livet På En Pinne

Kikki Danielsson – Osby Tennessee

Kamfendrops – Solen Lever Kvar Hos Dig

Benjamin Ingrosso – Dance You Off

Showet kan følges live på SVT i aften fra kl. 20

 

 

Cypern: Eleni Foureira skal synge ‘Fuego’ i Lissabon

CyBC havde oprindeligt planlagt at finde sin artist til Lissabon via en national finale. Men skiftede imidlertid strategi og har nu offentliggjort den græske sangerinde Eleni Foureira som Cyperns internt valgte artist til Lissabon.

Eleni skal synge ‘Fuego‘, som er skrevet af Alex P (Alex Papaconstantinou), der udover hits til Enrique Iglesias og Jennifer Lopez også tidligere har skrevet Eurovision-bidrag til Grækenland 2007, Azerbaijan 2009 og Cypern 2012.

Det bliver Sacha Jean-Baptiste, som kommer til at stå bag Eleni’s sceneshow. Han stod sidste år bag bl.a. Kristian Kostovs show i Kiev og har også været involveret i flere andre Eurovision-shows: til Australien, Cypern, Georgien, Bulgarien og Armenien.

Eleni startede i gruppen Mystique (2007-2009) og fik herefter en kontrakt med Universal Music som solist. Hun har udgivet 4 albums, hvoraf det seneste udkom i 2017.

Program: Aalborg tæller ned til Melodi Grand Prix 2018 med masser af spændende events

Aalborg disker op med et sandt overflødighedshorn af events i forbindelse med Melodi Grand Prix 2018 og børnenes MGP 2018 ugen efter. Se hele programmet her.

I anledning af at Aalborg er årets grandprix-by, opstilles en portal med et ur, så du kan følge nedtællingen til dagene, hvor de to storslåede shows løber af stablen i Gigantium. Midtbyens gader og butikker udsmykkes med grandprix-pynt og Grandprix-bussen kører på forskellige ruter rundt i byen og vil være pyntet med diskokugler og festlige farver, ligesom bussen vil blæse gamle grandprix-slagere ud af højtaleren for fulde gardiner.

Du kan se det fulde program herunder og se frem til bl.a. Grand Prix bagedyst med Liv Martine, som vandt DR’s Den store bagedyst 2015, Grand Prix quizzer- og karaoke samt masser af fester med festlige og farverige Grand Prix-drinks – og muligheden for at vinde billetter til Gigantium.

17. januar – 2. februar

Den Store Grand Prix Bagedyst i Shoppen – indsend dit bud på en ægte MGP-kage Slip dine kreative bageevner løs og kom med dit bud på en MGP-kage. Som optakt til grandprixet afvikler Shoppen Aalborg, i samarbejde med Liv Martine (tidligere vinder af DR’s Den store bagedyst), en bagekonkurrence fra den 17. januar – 2. februar. Ælt, form og rul og indsend så et billede af din færdige konditor-kreation til konkurrencen. På baggrund af de indsendte kagebilleder udvælger Liv 5-10 deltagere, der ryger direkte videre til den store bagedyst-finale i Shoppen Aalborg lørdag den 10. februar. Finalisterne medbringer her et eksemplar af deres bud på en MGP-kage, som dommer Liv Martine skal smage på, inden hun kårer vinderkagen, ligesom der også vil være smagsprøver til alle fremmødte. Vinderen af konkurrencen tildeles to billetter til børnenes MGP i Gigantium lørdag den 17. februar. Klar, parat, bag!

19. januar – 3. februar

Auktion på Lauritz.com – I anledning af grandprixet afholder Lauritz.com en auktion på en eksklusiv grandprix-pakke, som består af intet mindre end to billetter til det eftertragtede show i Gigantium den 10. februar, overnatning på hotel Comwell Hvide Hus, en udsøgt middag på Restaurant Pingvin samt VIP-bord på Heidi’s Bier Bar.

22. januar – 7. februar

MGP Quiz på Aalborg Hovedbibliotek – MGP afholdes i Aalborg i år, og det skal fejres! Derfor kigger vi tilbage på de sidste fem års MGP – hvem deltog ved showet? Hvilke sange vandt? Hvad for noget tøj havde vinderne på? Hvem var værter? Kig forbi hovedbiblioteket og quiz med! Måske det er dig, der i sidste ende løber af sted med præmien, som lyder på to billetter til showet i Gigantium den 17. februar.

25. januar – 8. februar

Gin Prix på LA Bar i Jomfru Ane Gade – LA Bar er specialister i gin. Det markeres med Gin Prix, hvor du kan købe fire luksusgin med tonicvand til 150 kr. Du kan være med til at stemme på din egen favorit! Den 8. februar kåres årets vindergin ved stemmeoptælling, og dagen derpå trækker værterne af DMGP-showet en vinder af fem drinks med vinderginen. Derudover vil der blive trukket en vinder af to billetter til det store show den 10. februar. Alt offentliggøres den 8. februar på LA Bars’ Facebook-side.

26. januar

’Grand Prix samler alle’ – Fest for tre skoler i Aalborg Øst; Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole (kl. 15.30-18.30) Så er det tid til, at børnene kridter danseskoene og medbringer masser af højt humør, når Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole slår dørene op til et brag af en fest fredag den 26. januar i Tornhøjhallen. De tre skoler i Aalborg Øst hylder MGP og har i fællesskab med Projekt 9220 fået stablet en sand grandprix-fest på benene for eleverne i 0.-6. klasse. Eftermiddagen vil være fuld af dans, sang samt sjove konkurrencer, ligesom MGP-stjernerne, Lærke samt Froja & Sarah, giver koncert på hallens scene. P4 Nordjylland sender live fra festen mellem kl. 16-18.

26. januar – 18. februar

De Syngende Grand Prix Træer – Besøg De Syngende Træer og kom i den helt rette grandprix-stemning, inden de to shows løber af stablen den 10. og 17. februar. Fra den 26. januar vil træerne i Kildeparken være udsmykket med grandprix-pynt og afspille grandprix-hits sunget af alle vinderne af Dansk Melodi Grand Prix gennem tiden.

31. januar

Lyttelounge på Morsø Folkebibliotek (kl. 15.00-17.00) – Tag med de musiktossede bibliotekarer, Brian og Peter, på en oplevelsesrig rejse ind i det danske Melodi Grand Prix’ omtumlede historie fyldt med evergreens og musikalske løjerligheder. De to værter vil sørge for masser af grandprix-melodier i hyggelige rammer samt en forfriskning, ligesom du på dagen har mulighed for at vinde billetter til årets Melodi Grand Prix i Gigantium den 17. februar. Skynd dig at tilmelde dig – arrangementet er gratis.

1. februar – 17. februar

Snowglobe i Shoppen – ta’ en festlig grandprix-selfie Besøg den store grandprix-snowglobe på torvet i Shoppen og tag din bedste grandprix-selfie. Del dit billede med de dertilhørende hashtags #shoppenaalborg samt #melodigrandprix2018 inden torsdag den 8. februar og du er med i konkurrencen om to billetter til DMGP i Gigantium lørdag den 10. februar. I anledning af grandprixet vil snowgloben være udsmykket med både diskokugler, konfetti samt oppustelige mikrofonballoner.

1. februar

’Grand Prix samler alle’  Fest for personer med særlige behov på Skovsgård Hotel (kl. 15.00-18.00) Skovsgård Hotel slår dørene op til en storslået grandprix-fest for personer med særlige behov, hvor ingen ringere end Johnny Hansen fra Kandis samt bandet Cats med den tidligere DMGP-deltager, Ida Lohmann, lægger vejen forbi til livemusik og autografskrivning. Eftermiddagen byder derudover på en lang række festlige indslag såsom kåring af bedste grandprix-udklædning, rød løber samt en pressefotograf, der står klar til at tage billeder.

2. februar

Aalborg Hovedbibliotek inviterer til MGP-dag med Lærke fra MGP 2016 (kl. 08.30-11.00 og kl. 11.1513.45) – Går du i 3. eller 4. klasse i Aalborg, og er du stor MGP-fan? Så må du ikke gå glip af den store grandprix-dag på hovedbiblioteket i Aalborg. Mød en lang række personligheder, der alle har eller tidligere har haft en tilknytning til MGP. På dagen vil børnene blandt andet møde vinderen af MGP 2016, Lærke, fra duoen Ida & Lærke, som hittede med nummeret Bar’ for vildt, samt MGP-sangskriveren Thomas Høgsted. De vil fortælle om, hvordan det er at være med i MGP, ligesom de vil uddele gode råd til dem, der måske går med tanken om selv at stille op. Arrangementet er forbeholdt 3. og 4. klasser i Aalborg.

2. februar – 10. februar

Grand Prix Cocktails i Jomfru Ane Gade – For at hylde Aalborg som årets grandprix-by serverer en lang række af Jomfru Ane Gades diskoteker og barer unikke cocktails, der alle er tilsat smagen af grandprix-hits – ergo er der al mulig grund til at begive sig ud i en pubcrawl! Alle cocktails prøvesmages af en jury, som efterfølgende kårer den bedste drink. Vindercocktailen bliver serveret til reduceret pris resten af februar. Følgende steder langer i denne uge grandprix-cocktails over bardisken: – Andy’s m. Cliche Love Song – Den Nordiske Ambassade m. Vi maler byen rød – Guldhornene m. Boom Boom – Hornsleth m. Disco Tango – Fabrikken m. Smuk som et stjerneskud – Heidi’s Bier Bar m. To lys på et bord – LA Bar m. Der står et billede af dig på mit bord – Sprutten m. Skibet skal sejle i nat.

5. februar

Uddeling af 1000 cykelovertræk og rundstykker ved Kennedy Arkaden (kl. 07.15) – Aalborg Kongres & Kultur Center skyder mandag morgen grandprix-ugen i gang og uddeler i denne forbindelse 1000 MGP-dekorerede sædeovertræk til byens cyklister samt rundstykker ved Kennedy Arkaden, som kan nydes til lyden af grandprix-hits. (Susanne Kabel: 99355574 / sk@akkc.dk)

5. februar – 17. februar

Sallings facade lyser i MGP-farver – Salling følger trop, når den store grandprix-uge skydes i gang, og markerer dette ved at lyse shoppingcentrets kæmpemæssige facade op i grandprix-farver i hele grandprix-perioden.

7. februar

Melodi Grand Prix Bingo på Heidi’s Bier Bar i Jomfru Ane Gade (kl. 21.00-23.00) – I anledning af melodigrandprixet er Heidi’s Bier Bar, som hver onsdag afholder Rock ’n’ Bingo, vært for et slag Grand Prix Bingo, hvor du kan vinde fede præmier. Aftenen byder desuden på grandprix-hits i lange baner, så der er masser af gode grunde til at møde op!

Melodi Grand Prix Quiz på Guldhornene i Jomfru Ane Gade (kl. 21.00-23.000 ) – Ligesom Heidi’s Bier Bar hylder Guldhornene grandprixet i form af en grandprix-quiz, hvor alle spørgsmål vil tage udgangspunkt i højdepunkter fra Dansk Melodi Grand Prix. Vært og quizmaster er ingen ringere end et af medlemmerne fra den officielle grandprix-fanklub, så aftenen vil med garanti komme til at emme af melodigrandprix.

8. februar

Mageløse Melodi Grand Prix på Aalborg Hovedbibliotek (kl. 19.00-20.15) – Kom med til et interessant og anderledes foredrag, når journalist og grandprix-ekspert, Johann Sørensen, gæster Aalborg Hovedbibliotek. Aftenens helt store samtaleemne vil være melodigrandprixet, nærmere bestemt grandprixets mageløse evne til at samle folk i en tid, hvor verdenskonflikter og politiske beslutninger distancerer os fra hinanden. Skynd dig at tilmelde dig – arrangementet er gratis!

Melodi Grand Prix Kahoot Quiz på Fabrikken i Jomfru Ane Gade (kl. 21.00) – Test din grandprix-paratviden, når Fabrikken afholder Kahoot Quiz, hvor alle spørgsmål vil centrere sig om Dansk Melodi Grand Prix. Du skal altså være en habil grandprix-nørd for at trække dig sejrrigt ud af quizzen. Til gengæld kan aftenens vinder se frem til at modtage to billetter til showet i Gigantium lørdag den 10. februar.

Melodi Grand Prix Bier Pong-turnering på Heidi’s Bier Bar (kl. 21.00) – I anledning af Dansk Melodi Grand Prix afholder Heidi’s Bier Bar en storslået beer pong-turnering, hvor førstepræmien lyder på ikke blot en, men hele to billetter til det eftertragtede show i Gigantium den 10. februar.

Grandprix Pre-Party på Hornsleth i Jomfru Ane Gade – Hornsleth Bar er vært for årets pre-party, hvor alle implicerede i DMGP samt pressen får rig mulighed for at udforske kunstnerens unikke og provokerende univers. Fra kl. 23 åbnes festen for alle øvrige festglade personer, og med nogle af byens mest velsmagende cocktails på drinkskortet er der lagt i kakkelovnen til en yderst munter aften. Festen er kun forbeholdt DMGP-implicerede frem til kl. 23.

8. – 17. februar

Grandprix-bus kører rundt i Aalborg – fyldt med pynt og grandprix-musik i højtalerne – I dagene mellem DMGP og MGP kan du komme med på en unik bustur, når den pompøse grandprix-bus slippes løs i Aalborgs gader. Grandprix-bussen kører på forskellige ruter rundt i byen og vil være pyntet med diskokugler og festlige farver, ligesom bussen vil blæse gamle grandprix-slagere ud af højtaleren for fulde gardiner.

9. februar

DMGP-musik og softdrink-servering på Aalborg Busterminal med NT og DJ Kongerslev (kl. 14.00-16.00) – Aalborg Busterminal og NT varmer op til Dansk Melodi Grand Prix og byder dagen før det store show på både softdrinks og grandprix-musik i Kennedy Arkaden, hvor også den festglade DJ Kongerslev lægger vejen forbi.

”Grand Prix samler alle”: Fest for hjemløse i Kirkens Korshærs varmestue (kl. 16.00-18.00) – Kirkens Korshær åbner dørene og inviterer indenfor til en sand grandprix-fest for Aalborgs hjemløse. Eftermiddagen byder blandt andet på livemusik med den garvede grandprix-deltager, Helge Engelbrecht, som har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix hele fire gange, og P4 Nordjylland sender live fra festen.

Fastelavnsfest i Salling (16.30 – 17.30) – Solister møder fans i Salling, Aalborg. Solisterne er inviteret til at møde Grand Prix fans i byen ved et fastelavnsarrangement.

Karaoke Grand Prix Edition på Fabrikken i Jomfru Ane Gade (kl. 22.00) – Kom og skrål med på alle de kendte grandprix-hits, når Fabrikken danner rammen for Grand Prix Karaoke.

10. februar

Aalborg midtby flager for DMGP – Aalborg er stolt af at være årets grandprix-by, og for at fejre dette flager Aalborg midtby på dagen for årets DMGP.

Finale – kåring af årets MGP-kage med Liv Martine som dommer (kl. 13.00) Kom med til den store bagedystfinale, når Shoppen Aalborg danner rammen for kåringen af årets MGPkage. Til finalearrangementet kan du møde Liv Martine (vinder af DR’s Den store bagedyst 2015), som skal agere dommer og bedømme samt kåre vinderkagen, ligesom du selv får mulighed for at prøvesmage finalisternes mesterværker.

Melodi Grand Prix Yoga i YOGA HUSET Aalborg (kl. 16.00-17.30) –  YOGA HUSET Aalborg hylder Dansk Melodi Grand Prix og inviterer dagen derpå til grandprix-yoga. Find din indre glamour-yogi frem, medbring glimmermåtten og tag del i en sjov og anderledes yogatime til lyden af klassiske grandprix-slagere.

Dansk Melodi Grand Prix sendes live på storskærm på Heidi’s Bier Bar (kl. 20.00) – På selve grandprix-aftenen blænder Heidi’s Bier Bar op for et festligt storskærmsarrangement, hvor der både vil være rigeligt med snacks på bordene samt kold øl i hanerne.

Melodi Grand Prix livemusik på Andy’s i Jomfru Ane Gade (kl. 21.00 / livemusik fra kl. 23.00) Er du til livemusik i festlige omgivelser, bliver du simpelthen nødt til at aflægge Andy’s besøg denne lørdag aften. I anledning af Dansk Melodi Grand Prix vil musikerens optræden tage udgangspunkt i grandprixklassikere. Der er Happy Hour mellem kl. 21-23, hvor du kan nyde to af husets cocktails til én drinks pris. Desuden vil Andy’s have tilbud på månedens cocktail til 60 kr., som lyder på en drinkfortolkning af Bashims grandprix-hit Cliche Love Song.

Melodi Grand Prix klassikere hele natten på Fabrikken i Jomfru Ane Gade (kl. 23.00) Fabrikken spiller op til en sand fest fuld af grandprix-musik. For at hylde Dansk Melodi Grand Prix vil Fabrikkens dj denne aften blæse massevis af grandprix-klassikere ud af højtaleren, mens du nyder drinkfortolkningen af Smuk som et stjerneskud.

Grandprix-afterparty på Heidi’s Bier Bar efter Grand Prix-finalen i Gigantium: Efter det store grandprix-show i Gigantium inviterer Heidi’s Bier Bar indenfor til et festligt afterparty, hvor aftenens musik og drinks kommer til at emme af grandprix.

17. februar

Melodi Grand Prix sendes (Børnenes MGP) live i kedelhallen i Nordkraft (kl. 20.00) Er du en af dem, som ikke nåede at få fingrene i de eftertragtede billetter til børnenes MGP i Gigantium den 17. februar? Fortvivl ikke! Kedelhallen i Nordkraft slår nemlig lørdag aften kl. 18 dørene op for et storskærmsarrangement, hvor du og din familie kvit og frit kan se showet live i selskab med andre grandprix-entusiaster. Ønsker du at kombinere festlighederne med et velsmagende måltid, kan du, mod bestilling, få stillet sulten hos Azzurra Nordkraft, som byder på spisning kl. 18.30. Tilmelding kan ske via www.nordkraft.dk.

Irland: Britain’s Got Talent-deltager Ryan O’Shaughnessy til Lissabon?

Opdateret 31.01.2018

Den tidligere Britain’s Got Talent finalist og Voice of Ireland deltager Ryan O’Shaughnessy er nu bekræftet som Irlands artist ved Eurovision Song Contest 2018. Han skal synge balladen ‘Together’, som er skrevet af Mark Halpin, Mark Caplice, Laura Elizabeth Hughes og O’Shaughnessy selv.

“As one of three songwriters on Together, I’m delighted it has been chosen to represent Ireland in Eurovision 2018, and on top of that, to be asked to perform for my country is an absolute honour,” siger Ryan.

Sangen er blevet til i samarbejde med The Nucleus, et nyt irsk sangskriverteam grundlagt af Hamlet Sweeney og ifølge Ryan så kan vi se frem til en sang og optræden, hvis lige vi ikke har set siden The Rock n’ Roll-kids-dagene.

“I plan on doing Ireland proud by bringing a song and performance to Eurovision that we haven’t seen since the days of Rock and Roll Kids.”

“Last year’s winning song from Salvador Sobral was a beautiful, melodic piece, and I think it may have carved the way for the Eurovision to revert back to being a song contest where true songs can flourish. I can’t wait to get onto that stage and perform an honest piece for millions of people”

—–

Spekulationerne får i øjeblikket frit løb, mens vi venter på, at Irland annoncerer deres artist til Lissabon. I en artikel i den irske avis The Sun fremgår det, at på trods af tidligere rygter, så er Sex Pistols sanger Johnny Rotten angiveligt ikke årets irske artist. RTE’s ledelse mener – ifølge The sun – ikke at Ryan er den rigtige til årets konkurrence, idet man i år går “back to basics”.

Et andet navn, som også har været fremme, er duoen Heathers. Ifølge The Sun’s kilder, så skulle RTE angiveligt ikke have været tilfredse med duoens egen sang, og ville have dem til at synge en sang af en anden sangskriver. Det sagde duoen imidlertid nej til.

Seneste rygte går på Britain’s Got Talent-finalisten Ryan O’Shaughnessy, som på sin Twitter-profil her til aften afslører, at han har “a big announcement tomorrw”. Er det mon annonceringen af Ryan O’Shaughnessy som Irlands artist?

https://www.youtube.com/watch?v=6KdviedF9iM

Conchita Wurst gæster Melodi Grand Prix 2018

Østrigske Conchita blev verdenskendt, da hun vandt Eurovision Song Contest i København for snart fire år siden. Den 10. februar er hun tilbage på dansk grund, når hun gæsteoptræder under Melodi Grand Prix 2018 i Gigantium i Aalborg.

Lørdag den 10. februar skal den danske repræsentant ved Eurovision Song Contest i Lissabon findes, når Gigantium i Aalborg er vært for Melodi Grand Prix 2018. Vinderen skal findes blandt årets 10 solister, og måske kan de finde inspiration hos en, som allerede er gået hele vejen.

Læs også: Her er deltagerne i Melodi Grand Prix 2018 – 90’er stjernen Whigfield iblandt!

Årets grandprix får nemlig besøg af østrigske Conchita, der i 2014 vandt Eurovision Song Contest med sangen Rise like a Phoenix. Dengang var Danmark som bekendt værter efter Emmelie de Forests sejr i Malmø året forinden, så der er lagt op til et glædeligt gensyn for de danske grandprix-fans.

”Det er en kæmpe fornøjelse at kunne byde Conchita velkommen tilbage til Danmark. Hun er et ikon i grandprixhistorien og på mange måder en eksponent for alt det, Melodi Grand Prix og Eurovision repræsenterer. Nemlig et budskab om fællesskab, musik og mangfoldighed i Europa. Jeg glæder mig til den reaktion, hun vil få af de danske grandprix-fans i Gigantium,” siger DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

Conchita er en fiktiv karakter, opfundet af sanger og drag-kunstner Tom Neuwirth. Tom Neuwirth skabte Conchita som en del af hans kamp mod diskrimination, og Conchita har efter sin Eurovision-sejr udviklet sig til en global ambassadør for hele LGBTIQ-miljøet.

Hun har blandt andet holdt møder med politiske topledere, optrådt ved Prides over hele verden, og i 2017 var Conchita vært for Life Ball, som er Europas største velgørenhedsarrangement til støtte for mennesker med HIV eller AIDS.

Spanien: Duoen Amaia og Alfred vinder Operación Triunfo

Spaniens tv-station RTVE afholdt mandag aften/nat deres nationale finale. Det skete i showet Operación Triunfo (Star Academy). Der var til finalen fem artister tilbage i programmet, som fremførte ni sange –  heraf både solosange, duetter og en gruppesang.

Vært på showet var Roberto Leal, som er én af Spaniens mest populære tv-værter. Vinderen blev fundet over 2 runder. I første runde blev 3 bidrag stemt videre til 2. afstemningsrunde, hvor vinderen blev kåret. Det var alene op til tv-seerne, som kunne stemme via telefon-, sms- og app, at finde en vinder.

Vinderen af Operación Triunfo: Gala Eurovisión blev Amaia og Alfred med sangen ‘Tu canción’, som vandt en relativ komfortabel sejr med 43% af stemmerne.

Deltagere og bidrag

Ana Guerra – “El remedio”
Aitana & Ana Guerra – “Chico malo”
Alle finalister – “Camina”
Amaia – “Al cantar”
Alfred – “Que nos sigan las luces”
Aitana – “Arde”
Miriam – “Lejos de tu piel”
Amaia & Alfred – “Tu canción”
Miriam & Agoney – “Magia”

2. afstemningsrunde:

1. Amaia & Alfred (43%)
2. Aitana (31%)
3. Aitana & Ana Guerra (26%)

Tjekkiet har valgt: Mikolas Josef synger ‘Lie to Me’ i Lissabon

Den tjekkiske tv-station CZ afslørede tilbage i december billeder af de 6 deltagere i den tjekkiske udvælgelse, dog kun af deres fødder og hænder 🙂 I starten af januar fik vi også sat ansigter på deltagerne, som var Doctor Victor, Debbi, Eddie Stoilow, Eva Buresova, Mikolas Josef og Pavel Callta.

Her til aften blev vinderen afsløret og det blev…. Mikolas Josef. Vinderen blev fundet via en 50/50 jury- og offentlig app-afstemning.

Mikolas Josef måtte sidste år se sig udkonkurreret af Martina Barta, da tjekkisk TV valgte sin artist til Kiev. I et interview har han afsløret, at han ikke blot drømmer om at vinde Eurovision. Han håber også at kunne inddrage nogle af sine andre talenter i en ESC-optræden, nemlig breakdance og gymnastik.

For en uge siden blev det afsløret, at Mikolas Josef var juryens favorit. De samlede resultater afsløres imorgen.

 

 

Translate »